Dato :: 24 Juli.
Årstid :: Sommer.
Dag :: Tirsdag.
Tid :: Middag.
Sted :: Italien.
Vejr :: Solen skinner..Heldig vis.
Omgivelser :: En helt masse folk.
Chandras øjne lyste sørgmodige da hun gik rundt i italiens gader. Skyggerne var hendes eneste skjul, og hun vidste at hun blev nød til at gøre det. Det var en alfaordre at hun skulle dø.. Og den eneste måde var at opsøge Volturiklanen. De vidste 100% hun var der, så da hun mærkede hænger gribeomkring hende, reagerede hun overhovedet ikke. Hun blev slæbt nedad.. I mørket, men vidste ikke hvor, og pludselig befandt hun sig i en stor sal med en masse mennesker. Folk talte omkring hende, men hun havde lukkede øjne..Hun ville se døden i øjnene med værdighed. En dyb stemme brød igennem de andre. "Tal!" Sagde han. Chandra smilede. "Gu gider jeg ej!" Sagde hun i en hånlig tone. "Du er ikke værdig nok." En kvinde løb helt hen til Chandra og sprkede hende bagud. "TAL IKKE SÅDAN TIL DEN ØVERSTE!" Snerrede hun. "Jane" Sukkede manden, "Ikke nu" Pigen, Jane gik lidt tilbage og Chandra kiggede på manden. "Hey?! Ja dig..Med det grimme hår? Hvorfor holder vi overhovedet 'hemligheden' hemlig?! Jeg har fortalt det til mindst 5 mennesker.." Hun plaprede løs om hvor mange regler hun havde overtrådt og med et gispen til hun øjenkontakt med pigen, jane. Hun mærkede en forfærdenlig smerte, den kunne måle sig med når man blev 'født' som vampyr. Hun gispede og faldt på knæ med et brag. "ARGH!!!" Udbrød hun da det blev en tand værrer... Hun mærkede det kort sortne og stirrede hurtigt frem for sig. Vampyrer kunne da ikke besvime! Måske var hun ved at dø..Chandra gispede igen og prøvede ihærdigt at trække vejret. *Nå .. Så er det nu.. Så skal jeg virkelig dø.*
