Skal tjekke området...

Vejr : Lettere overskyet...
Tid: IRL
Omgivelser: Ingen... Vi er ude i skoven...
Dato: IRL...
Sted: Sådan... Et sted...


Michael vandrede lidt rundt inde i skoven.
Han havde bestemt sig for at lære området lidt at kende, bare så han vidste om der var nogle okay steder at sidde.
Hans tøj viste han ikke ligefrem var en særlig god vandre, men måden han gik på sendte andre signaler.
Som om han ikke havde lavet andet hele sit liv, gik han let og hurtigt rundt i skoven.

Terry, som var gået en tur rundt i skoven, for at aftjekke området for vampyrer, standsede pludselig op, da hun fik færten af et menneske. Hun rynkede på brynene. Mennesker burde ikke vandre omkring i disse skove alene mente hun.
Hun begyndte at gå imod duften og så hurtigt en dreng gå omkring. Hun smilede skævt, da han så ud til at kunne klare sig fint.
"Hej" sagde hun alligevel, da hun trængte til noget selvskab.

Michael havde været fuldstændig væk, så da pigen pludselig, ud af ingenting, bare sagde hej, sprang han op i luften og ud til siden.
"Du må da ikke snige dig sådan ind på mig" sagde han lidt forskrækket, selvom det mest var en maske han lige brugte for at tjekke hende ud.

Terry kunne ikke lade være med at grine en smule. Hun glemte altid at det ikke var alle der kunne fornemme alle omkring sig inden for 20 meters radius. "Ej det må du undskylde" lo hun "jeg troede at du havde set mig!"

"Tjoooh... Jeg var bare ikke rigtig til stede" sagde han så lidt langsomt.
Hun virkede lidt anderledes... selvom han ikke vidste hvorfor han syntes det.

Hun smilede svagt og trak på skuldrene. Så blev hun alvorlig igen.
"Hvor er du på vej hen?" spurgte hun og tilføjede en smule bekymret "alene?"

"Ikke nogen steder..." sagde han bare med et skuldertræk.
"Bare rundt... Måske til den der by... øøøh" fortsatte han tænkende og lod som om han tænkte sig kort om inden han så knipsede med fingrene.
"Ka pow... Var det ikke der den hed?" spurgte han så med et lille smil.
Han kunne sagtens huske hvad den hed, men han ville lige se hvordan hun reagerede på det.

Terry hævede et øjenbryn "Mener du La Push?" spurgte hun tørt. At en person ikke kunne udtale navnet på hendes fødeby, var meget svært for hende at forstå.

Han knipsede igen.
"Ja nemlig" sagde han så og kiggede på hende.
"Er du derfra?" spurgte han så med hovedet lidt på skrå.

Terry sendte ham et skævt smil "Ja, jeg er født og opvokset der.." fortalte hun.
"Skal jeg hjælpe dig med at finde derhen? Jeg mener.. hvis du gerne vil se byen og så'n..?" Hun smilede forsigtigt.

"Ja... Jeg er ikke den bedste pejler" sagde han med et lille svagt grin.
Michael tænkte kort over det hun lige havde sagt.
"Hvordan er det egentlig at vokse op sådan et sted?" Spurgte han hende så lidt efter.

Terry nikkede "jamen så kom" sagde hun og vendte sig. Hun begyndte at gå imod der hvor hun var kommet fra, imens hun tænkte over hans spørgsmål. Et varmt smil bredte sig "Det var hyggeligt.. og trygt" svarede hun så.

"Det kender jeg ikke til" Mumlede han stille.
Han gik hurtigt op på siden af hende med et lille smil.

//SKal ud med hunde//

"Hvor er du da vokset op henne?" spurgte hun, en anelse bekymret.

"Børnehjem" sagde han bare hurtigt og gjorde det lidt klart at han ikke ville snakke mere om det

Terry rynkede brynene "Åh.." sagde hun og skævede hurtigt til ham. *hårdt* tænkte hun så og fugtede sine læber.

"Hvem voksede du op hos?" Spurgte han så lidt efter for at fjerne den lidt døde stemmning over dem.

"Bare min familie.." svarede Terry med et lille smil "Mor, far og søster.." Hun sukkede og stirrede frem for sig "Intet specielt.."

"Er der sket noget siden du sukker?" spurgte han hende lidt forvirret

Terry bed sig i læben "Jeg er ikke sikker på om... Jeg er istand til at give min datter den samme trygge opvækst som jeg har fået" svarede hun usikkert og så ned.

"Selv om jeg ikke kender dig særlig godt" sagde han tænkende og kiggede på hende.
"Så tror jeg faktisk at du nok skal gøre det godt" fortsatte han så.
Michael var ikke vant til at give komplimenter til nogen og det var lidt underligt at gøre det til en komplet fremmede.

Terry sukkede og rystede på hovedet "nej du forstår ikke... jeg er alene mor, med et skodjob der både skal forsørge et barn og migselv... og så er jeg jo også va.." hun stoppede sigselv. Hun havde været ved at afsløre at hun var varulv?!

"Og... Har du en ekstra Vagt eller noget?" spurgte han, selvom han havde en anelse om at det var noget andet hun havde været ved at sige.

//Skal logge nu//

Hun grinede, en smule falsk "Hva? Nejnej, undskyld, det er bare mig der fabler" Hun smilede til ham.

"Okay..." sagde han og smilte lidt, selvom han tænkte længe over hvad hun havde tænkt sig at sige.

"såh.. " Hun gik lidt, før hun tog tråden op igen "Hvor længe siden er det at du flyttede hertil?" spurgte hun.

"Jeg kom hertil for en uges tid siden..." sagde han langsomt.
"Det er derfor jeg ikke kender navnet på...." sagde han og gjorde igen mine til at huske navnet på byen de var på vej hen til.

"La Push" færdiggjorde hun sætningen for ham og smilede "Ja så forstår jeg det bedre.. Hvilken by, og hvorfor i alverden kommer du her?" spurgte hun.

"Tak" sagde han bare med et lille smil.
"Jeg kom hertil, fordi mine bedste forældre hørte om mine forældres død" sagde han langsomt.

*Flot terry, kan du slet ikke undgå det emne?* spurgte hun irriteret sig selv, og fandt hurtigt på et spørgsmål der kunne lede dem en smule væk derfra "Hvor kommer du fra?" spurgte hun.

"Børnehjemmet lå i England" sagde han bare langsomt.

Terry fløjtede overrasket "woaw.. england.. længere væk end jeg nogensinde kommer!" hun smilede skævt.

"Jeg var der altså kun 2 år" sagde han og kiggede på hende.

Terry rynkede brynene "Hvor har du så været i mellemtiden?" spurgte hun forvirret.

"Rundt" sagde han med en hård underklang.
Hans ligeglade udtryk var meget hårdere i trækkene nu.
Michael havde aldrig snakket med nogen om sin fortid.

Terry slog forlegent blikket ned "undskyld.." mumlede hun.

Han sukkede.
"Nej... Undskyld at jeg var sådan..." sagde han lavt.

//Sorry... Jeg skulle logge igår//

Terry trak på skuldrene "Jeg kunne vel regne ud at du ikke ville snakke om din fortid" sagde hun lavt og sendte ham et lille undskyldene smil "Det skal jeg bare lære at respektere" hun grinede tørt og kort.

"Nej nej... Det gør ikke... Så meget" sagde han langsomt og velovervejet.

Hun smilede skævt "Ja sikkert" Hun fik nu øje på La Push "Så er vi ved at være her" sagde hun muntert, altid stolt af sin hjemby.

Han sagde ikke noget, men kiggede bare interesserede på det hele.

//Laver du emnet i La push (Ka Pow xD)