Ensom i tågen ...

T :: midnat
S :: ved floden
O :: ingen der er helt stille.
V :: tyk tåge, meget svært at se folk i tågen.
P :: se avatar

Rose lå på en af bænkene, hun havde en kæde imellem hænderne som hun legede lidt med mellem fingrene. Hun så op i tågen, man kunne ikke se stjernerne. Hun var egentlig bare taget herud fordi hun intet havde at lave, det var et rigtig igle vejr. Hun brød sig ikke specielt meget om dem, de troede de bare kunne æde mennesker. Sådan nogle kannibaler, hun satte sig op og så ud over floden. Hun kunne godt lide vand, hun var en rigtig vandhund havde hendes mor engang sagt. Det var ret skægt nu for hun var jo rent faktisk en hund, den her flod kunne man bare ikke springe ud i som hun gjorde ved klipperne.

Michael vejede lidt en sten i hånden.
*Mon jeg kan holde hemmeligheden kørende meget længere?* Tænkte han irriteret og kastede stenen mod flodens brusen med et irriteret suk.
Han havde godt lugtet den anden Varulv, men han havde ikke reagerede på det.

Rose hørte nogen nede ved floden, hun duftede til lufetn. Det var en varulv og en igle ?
Hun rejste sig og nærmede sig forsigtigt de to personer, hun fik øje på omridset af en person. Duften og stanken kom herfra, hun så sig omkring. Hvordan kunne denne person have to lugte?

Han drejede rundt og kiggede direkte på hende.
"Hello?" sagde han og vinkede med en tynd hånd.
Michaels brune øjne havde et rødt omrids, men det kunne ikke ses på den her afstand.

Rose rynkede på næsen, hun ville ikke nærme sig ham hvad hvis han var en igle. "hei" hun ville ikke rigtig sige andet, man kunne aldrig være for forsigtig. Men hva hun trak på skuldrene og gik over for at sætte sig, hun havde aldrig været forsigtig. "Rose" præsenterede hun sig.

"Michael" sagde han og hev endnu en lille sten frem fra jorden.
I en hurtig og flydende bevægelse, drejede han rundt og smed den ud i floden igen.
Han stod nu bare med ryggen til hende og gabte kort.

Rose så undrende på ham, "træt?" spurgte hun. Han opførte sig vildt sært, hun smilte venligt og varmt og tog selv en sten og kastede den ud.

"Nej... Eller jo.... Men jeg skal kun have lidt tid at sove, men jeg har ikke sovet flere dage" sagde han ligeglad.
Hendes duft killede ham i næsen og han nyste kort.

"Det kan man da ikke ?" hun så undrende på ham men rejste sig så hurtigt, han måtte være en blodsugende igle. hun hadede virkelig de væsner end noget andet, hun bakkede tilbage men gled så og faldt i vandet med et stort plask.

Michael gik hen til kanten og kiggede ned.
Kort sukkede han, gik ud af tøjet og hoppede ned.
I hoppet forvandlede han sig til sin halvulve form og svømmede efter hende.

Rose var hurtig oppe igen, hun så undrene på ham. Ville han bade på denne tid ? Hun så hans halv agtige ulvekrop og gispede, han var begge dele. det kunne man da ikke, var det ikke ulovligt ?

Han svømmede lidt rundt om hende med et lille grin.
Hun virkede lidt overraskede over at se ham... Hvilket han godt kunne forstå.

"Ville du svømme?" spurgte hun lidt forvirret, hun havde svært ved at komme over at han både var vampyr og varulv. Godt nok var han halv ulv nu men han stank stadig som en igle, hun holdte sig for næsen for at vise ham han stank som bare pokker.

"ja.... Det er jo et dejligt vejr" svarede han med et grin.

Hun smilte skævt, hun holdte sig stadig for næsen. Hun kunne ikke klare stanken, hvor måtte det være træls at være sådan en ting ikke at kunne fordrage sin egen stank. Hun svømmede ind mod land og trak sig selv op, da hun kom op klistrede hendes tøj sig til kroppen så man kunne se hvor tynd hun var og hendes timeglas form. hun rystede hoved som en hund så hendes hår blev helt pjusket, hun glemte vandet ud af hendes trøje imens.

Han svømmede op,stadig som sin halvulve form, og satte sig ved siden af hende.
"Du syntes jeg stinker... Jeg syntes du stinker... Det er 50-50" sagde han og lagde sig ned på ryggen.

Hun så ned på ham, "men du er jo ... ehm ulv ?" hun vidste ikke helt hvad hun skulle kalde ham. Han lignede ikke et almindeligt væsen, men hvem gjorde egentlig det ? Hun satte sig ned, man kunne da ikke stinke så meget som ulv. det var kun iglernes lugt der rev i næsen, hun nyste stille.

"Ja" sagde han og gik hen til sin tøj.
Han forvandlede sig tilbage i et øjenblink og tog sit tøj på.
Michael vandrede tilbage og kiggede bare på hende med et løftet øjenbryn.
"Du virker rimelig... Overrasket" sagde han og gabte.

hun nikkede bare og figtede sine læber af gammel vane, hun skulle passe på med den ting. Hun vidste ikke helt hvad han var for en, han kunne sikkert noget vampyre og varulve ikke kunne. Hun betragtede ham lidt, han så ikke speciel farlig ud.

"Har du gloede længe nok?" Spurgte han ham, lettere brysk.
Michael var slet ikke så sur som han lød, han hadede bare når folk kiggede på ham.

Hun så stadig bare på ham, hun lod sig ikke påvirke af det han lige havde sagt eller hans tone. Hun studerede ham stadig og prøvede at finde ud af hvad han var for en, hvilket var ret svært for hende.

Han sukkede overdrevet og lagde sig ned på græsset igen.

Hun grinte af ham, og lagde sig også ned. hun tog sin kæde frem igen og legede lidt med den, "hvad er du for en?" spurgte hun pludselig uden at se på ham.

"Tror du selv jeg ved det?" spurgte han hende uden at kigge på hende.

Hun satte sig op og så undrene på ham "du ved det ikke?" spurgte hun lidt chokeret, man burde da vide hvad man var. hun vidste at hun var en varulv og at hun hadede igler, det måtte være underligt ikke at vide det.

"Ja... Jeg ved det ikke" gentog han langsomt.
Han sukkede lidt

Hun rystede på hoved, han var vist ikke særlig glad. Ikke lige den type hun hang ud med, men hvad alle havde brug for en slapper nogle gange.

Han sukkede så stille og kiggede på hende.
"Jeg er ikke sådan her normalt" sagde han så stille

Hun så ned på sin kæde, "hvem er det?" hun pillede lidt ved den. da hendes forældre fandt ud af hvad hun var, spærrede de hende inde så ingen måtte se hende. Hun var flygtet ud en dag de havde glemt at låse døren, og hun har ikke været hjemme siden. Nu sov hun hos vennerne, og hvis de ikke havde plads. fandt hun bare et sted i reservatet, hendes forældre boede stadig i forks. Hun så dem af og til men de ville ikke hilse på hende, hun sukkede dybt og tog en sten for at smide den ud i floden.

"Jeg mener nu sur..." sagde han langsomt og kiggede på hende med et tænkende udtryk i hovedet.


//Skal ud med hundene//

Hun smilte skævt og nikkede bare, hun brød sig ikke om tanken om at vandre rundt im mørket igen i nat. Hun kunne vade ind i en igle, og den igle ville sikkert slås. De sov jo aldrig og var egentlig aldrig trætte, men hun var smadret efter alt det der var sket på det seneste efetr hun var blevet bidt. Hun kunne heller ikke helt komme over hendes møde med Evan i reservatet, hun smed stenen ned i floden. Der lød et lille plask ikke mere, bare et ubetydeligt lille plask.

//ok ... IIh altså ii skrider og´s alle sammen fra mig xD//

"Du virker ikke så glad for det her" sagde han lidt ubetydeligt...
Han samlede også en sten op og smed den lidt efter hende.

Hun så op "for hvad ?" spurgte hun hurtigt, tænk hvis han kunne læse tanker. Så havde han jo lige hørt alt det hun tænkte på.

"Varulv og Vampyr idéen" sagde han og kiggede på hende med undrende blik.

Hun smilte skævt, "jeg kan godt lide at være varulv ... det er bare iglerne der skal forsvinde" svarede hun med afsky i stemmen.

"Og hvorfor skulle Varulvne så være her?" spurgte han hende med et hævede øjenbryn.


//HUps... Havde skrevet forkert//

"vi gør idet mindste ikke mennsker fortræd eller noget andet dyr mere end mennesker" svarede hun, hun tog endnu en sten og kastede ud i floden. hendes tøj var stadig lidt vådt, "vi forsvinder jo når iglerne forsvinder ... vi er skabt til at beskytte menneskerne ikke til at æde dem" hun gyste.

"Sandt... Men måske burde du tænke pver det en ekstra gang" sagde han tænksomt
"Hvorfor være en Varulv hvis man så ikke kan forvandle sig?" spurgte han hende.

Hun så undrende på ham "alle varulve kan forvandle sig, og når de illelugtene igler forsvinder forsvinder vores varulve forvandlings halløj også" hun tog endnu en sten og kyllede den lige ned i vandet, der var virkelig ikke noget være end en vampyr der spiste mennesker. hun havde det fint med dem der spiste dyr, de prøvede idet mindste på ikke at gøre mennesker skade.

"Tror du selv på det?" spurgte han hende med et stadig hævede øjenbryn.

Hun så ned "jeg håber", hun tog endnu en sten og kyllede den ned i vandet. Der lød et højt plask, et par få dråber ramte dem.

"Hør selv" sagde han så og lavede en håndbevægelse der kan forstås som 'Der-Kan-Du-Selv-Se'

Hun rullede med øjnene "man må vel godt håbe" hun vendte sig om mod ham.

//ska lige ud og have et sugerør kommer igen om et par minutter xD//

"Ja... Men der er ikke stor chance" sagde han langsomt.


//Skal logge af nu... Så skrives bare...//

hun så irriteret på ham, "det kunne ske !" hun vendte sig om og spilelde fornærmet.

//fino XD//