(V)(S)På uskyldig tur i reservatet(V)(S)

Sal sank en klump "Ro ro ro rose?" mumlede han stille men rystede på hovedet. Det var jo bare en dum køter

Hun så bare på ham med sine blanke øjne, hun ville ikke nikke så afslørede hun sig jo. Han måtte selv finde ud af det, man kunne tydeligt se det var hende på den ellers så pjuskede pels næsten ligesom hendes hår. Og hendes dybe blå og barnlige øjne, og hendes hurtige humørskift.

Han nikkede så "ja det kan kun være dig.... dit misforster" hvæsede han

Rose stoppede med at logre og hun stivnede helt, hun satte sine klør ned i jorden og knurrede vredt. Ingen skulle kalde hende et misforstor igen, ingen selv ikke engang en hun havde kendt i lang tid måtte. Hun gik truende mod ham, hun blottede rasende sine tænder. Hun ville rive ham i små stykker, og brænde dem ligesom de forbandede igler der var i forks. Han skulle straffes for det her, hun gøede hysterisk og hendes øjne flammede.

Sal sank en klump og bakkede "ssshh shhh slap ehm skal vi lege aport?" pev han

Rose knurrede stadig gik stadig imod ham, han skulle tage det i sig. Hun snappede efter hans ben, hun ville have han aldrig mere kaldte hende det igen. Han skulle bøde for at have kaldt hende dette enkelte lille ord som betød virkelig meget for hende, hvis der var noget Rose ikke kunne holde ud så var det at blive kaldt et misforstor eller vandskabning. Hun hoppede hen mod ham uden at ramme ham, hun ville drive ham tilbage som var han et lille lam der skulle tilbage til folden. Han skulle bare tilbage til gyden.

Sal vendte sig om og begyndte at løbe skrigende væk i bar røv og dolk. Tingene tog sig en del anderledes drejning nu

Hun ville normalt have grint af det han gjorde men det gjorde hun ikke, hun løb efter ham og kom op på siden af ham. Hun løb ikke så stærkt som hun kunne, men mennesker var vel også ret langsomme. Hun løb foran ham og stillede sig foran ham, hun stoppede og så vredt på ham. Han skulle tage det i sig igen, hun lod ham ikke være før han gjorde det.

Sal stoppede op og sank en klump "fint undskyld, undskyld" pev han skrækslagen

Hun stoppede med at knurre og satte hoved på skrå, hun ville vide om han mente det eller ikke gjorde ?
Hun ville vide om han virkelig var ked af det eller om han bare ville væk fra hende.

Sal skulede forsigtigt til hende "ehm er det overstået?" pev han

Hun knurrede vredt som svar på at hun ikke var færdig med ham, hun luntede over mod hans tøj.

Sal så med store øjne på hende "nej nej gør det ik!" udbrød han og løb over mod sit tøj

Hun løb også over til det, hun var der før ham og skyndte sig at tage det i munden. Hun løb over i gyden igen. Hun brød sig ikke om at blive set som ulv her i reservatet især ikke med en anden dreng tøj, det kunne man blive mobbet med.

Sal så med store øjne efter hende og løb efter. Det passede ham fint med gyden for der kunne igen se ham

Hun stoppede op i gyden og lagde hans tøj ned, hun ville se om han turde gøre hende noget nu da hun var ulv. Turde han sikkert ikke, hun nyste. Det trælse ved at være varulv var at man ikke kunne have tøj på når man blev menneske igen, så hun nægtede at forvandle sig tilbage. Hun var desuden et let offer som menneske.