(V)(S)På uskyldig tur i reservatet(V)(S)

Rose kryb sammen, hun så vredt op på ham. Hun ville have hævn, og det skulle hun nok få. Hun skulle bare finde den bedste hævn før hun gjorde noget, indtil da måtte hun gøre som han sagde for at finde hans svaghed. Hun havde det svært ved at aflæse ham fra starten, men hun skulle nok lære alle hans svagheder at kende.

Sal så hånligt ned på hende "få tøj på" hvæsede han og trak sine bukser på. Han kunne ikke bare lade hende gå

Hun fik fat i sit tøj og tog det hurtigt på, hun var vant til at tage sit tøj af og på. Hun gjorde det tit ude ved klipperne for at kunne springe, hun sked på hvad folk sagde deroppe. Hun rejste sig op og så vredt på ham, hun ville have hævn lige nu og her. Men hun kunne ikke forvandle sig bare sådan, hun måtte ikke afsløre sig selv for et menneske om de så havde voldtaget en eller ej. Hun fór hen mod ham og slog hjælpeløst på ham som et lille barn.

Sal grinte hånligt og greb bare hendes arme "spar mig for dine morsomheder... du er jo ynkelig"

Rose fnøs, hvis han bare vidste hvad hun var i stand til så ville han ikke håne hende på den måde. Han ville ikke have gjort det her hvis han havde vidst hun var en varulv, og dog. Hun kunne ikke finde på at gøre skade på mennesker som ulv, det var hun ikke skabt for. Hun vred sig men kunne ikke komme fri, hun droppede det. Hun kunne ikke finde på at gøre ham skade uanset hvor vred hun var på ham.

Sal så koldt på hende "Kom så" hvæsede han og trak hende med sig ud på gaden igen. Det ver jo stadig sent så han burde godt kunne nå at få hende og ham selv i skjul før følk begyndte at vågne

Hun strittede irriteret imod, men blev bare slæbt som en hund i snor der ikke gad til dyrlægen. Hun ville ikke, hun ville melde ham til politiet for det han havde gjort. Hun havde ondt over det hele, og var vildt træt. Hun havde svært ved at stritte imod mere, og fulgte til sidst bare frivilligt med.

Sal havde hørt historier om folk der spærrede nogle inde i kældre og den slags. Måske var han også nødt til det. Han bed sig i læben. Det ville være at tage en for stor chance at trække hende helt ind til sin lejlighed i Forks

Rose fulgte bare med ham, hun var alt for træt og kvæstet til at gøre modstand til noget. Hun kunne ikke engang forvandle sig mere, hun ville bare hjem og sove i sin dejlige store og bløde seng i forks.

Sal skulede koldt til hende. Han måtte skaffe sig af med hende i stedet for. Desuden ville hun bare stikke af hvis han fangede hende

Rose ventede bare på han gjorde et eller andet, hun forventede ikke det helt store. Men hvis han gjorde kunne hun bare stikke af og løbe tilbage fra hvor de havde mødtes, ham hun var gået fra ville sikkert hjælpe hende med glæde.

Sal skulede ondt til hende. Han var ikke meget for det men han havde ikke rigtig noget valg for hun skulle skilles af med hurtigt. Han tog sin hånd ned i lommen og trak en sprængkniv op

Rose fik øje på kniven, og trak sig væk fra ham med store øjne. Det kunne han da ikke mene, Hun så bange og forskrækket på ham. ”nej stop !!” skreg hun bange og holdte hænderne foran sig, ”jeg vil gøre alt” pev hun ynkeligt. Hun kunne ikke forvandle sig, hun nægtede stadig selvom det galt hendes liv.

Sal rystede koldt på hovedet "der er ingen anden udvej for dig" hvæsede han og lod selve knivbladet springe op. Han svang kniven mod hende

Hun kunne ikke se andre udveje end at forvandle sig, alligevel gjorde hun det ikke. Hun skreg bare og faldt sammen på jorden så kniven ikke ramte hende, hun gemte ansigtet i hænderne hun var bange. ”Er der ikke noget jeg kan gøre? Vil gøre hvad som helst” spurgte hun med en lille ynkelig stemme, hun ville bare ikke forvandle sig.

Sal klukkede koldt "Fint åben munden og sig ahh" han holdte kniven foran sig

Rose holdte sig for munden, ”men …” hun rystede rasende og bange på hoved. Hun ville ikke af med sin tunge, hun sad stadig på knæ foran ham og holdte for sin mund mens hun stirrede bange på kniven.

"frygter du mig lille pige" grinte han koldt og satte sig på hug hos hende

Rose rystede hastigt på hoved, hun ville ikke have han udnyttede det selvom det var lidt forsent. Hun så ned i jorden og krydsede armene for brystet, hun ville gå på ham lige så snart hun havde chancen.

Sal rystede opgivende på hovedet- Hun ville ik turde sladre om ham troede han. "Vi skal nok mødes igen" klukkede han og rejste sig op. Han begyndte at gå

Hun rejste sig helt lydløst, hun ville løbe direkte til politiet. Men hun ville først have sin hævn, det var heldigt at ikke var så stor som de almindelige varulve. Hun lignede bare en helt almindelig fuldvoksen hund, hun sprang frem da hun ikke kiggede med armene forest. Nu stod der en kulsort hund, med dybe blå øjne. Hun gøede vredt efter ham.

Sal vendte sig om med et sæt og så på hende "men men hvor blev hun af" peb han forvirret og så lettere skræmt på hunden

Rose gik truende mod ham med blottede tænder, hun havde spidse tænder. Hun var ret tæt på nu, hun lignede en helt almindelig men stor hund. Hun gøede igen og så vredt på ham, hvis man så godt efter i øjnene kunne man se det var hendes dybe blå øjne.

Sal skælvede bange og bakkede hastigt "væk med sig væk med sig" pev han

Rose grinte, man kunne høre det på hendes vejrtrækning at hun grinte af ham. Hun blottede tænder igen, hun sprang frem og bed sig fast i hans bukseben og hev ham ind i gyden igen. Folk her i reservatet måtte ikke vide hun gjorde det her mod et menneske.

Sal klamrede sig til jorden "slip mig slip mig" skreg han bange

Da de var kommet helt ind i gyden slap hun sit tag og knurrede vredt af ham, hun tog fat i hans bukser og prøvede at hive dem af. Hun ville lave lidt sjov med ham, hun ville tage alt hans tøj også løbe væk med det så kunne han få lov til at løbe efter hende nøgen.

Sal holdte panisk fat i sine busker " hvad fanden laver du din forbandede køter"

Rose så fornærmet på ham og rev hans bukser helt af, hun kastede dem bag sig og bed så fast i hans trøje. Han skulle af med alt tøjet. Hun knurrede imens.

Sal sparkede ud efter hende "Lad mig så være" hvæsede han og vred sig

Hun prøvede virkelig at få trøjen over hans hoved men det var svært når man igen hænder havde, så hun rev den bare i stykker. Hun rev alt hans tøj af ham, og tog det hele i munden. Hun luntede glad med logrende hale ud på gaden.

Sal så med et sæt på hende "hey vovse kom her!"

Hun stoppede op og himlede med sine hundeøjne, troede han hun var dum ? Hun luntede glad videre midt ud på gaden og satte sig på vejen, der kom næsten aldrig biler. Hun havde alt hans tøj i munden.

Sal rejste sig op og holdte sig for pikken og røven og løb efter hende "kom med mit tøj!"

Hun grinte og luntede over på den anden side af vejen, der var begyndt at komme lys i husene. Og der blev også lysere udenfor, hun havde stadig hans tøj i munden. Hun lagde det ned på jorden og lagde sin pote på tøjet og tværede tøjet ud i jorden så det blev beskidt.

Sal så koldt på hende "lad vær med det der" råbte han og løb over mod hende

Hun tog tøjet op i munden igen og luntede glad videre længere ind mod reservatet, hun spyttede lidt jord ud i mellemtiden. Så kunne han lære det, hun var lidt chokeret over at han ikke kunne gætte det var hende men hvad han var jo også et menneske. Hun logrede glad med halen, og smilte så godt hun kunne med tøjet i munden.

Sal hævede sin ene hånd i vrede "kom så her med mit tøj" skreg han men sank hurtigt hånden igen da det gik op for ham at han blottede sit skridt. Han løb luntende efter hende

Rose kom til at tabe tøjet ud af munden af grin, hun væltede om på jorden og grinte et hæst grin. Hun var lige ved at tude af grin.

Sal så nervøst op på husene. det her var ik hvad han havde regnet med

Rose lå stadig på jorden, hun tog sig sammen vendte sig om så hun kunne se ham. Hun ventede på at han ville komme og tage sit tøj, bare for at se om han turde.

Sal sank en klump og nærmede sig forsigtigt skridt for skridt

Rose rejste sig truende op, hun kunne godt lide at se ham bange. Det kunne måske lære ham ikke at overfalde uskyldige piger og voldtage dem, hun stoppede med at logre med halen som tegn på at hun ike kun var ude på skæg og ballade. Hun ville have hævn.

Sal sank en klump og bakkede hurtigt væk igen

Rose grinte sit hæse grin og logrede glad med halen for at berolige ham lidt.