Normal dag som altid

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 13.00
Vejr: Klart vejr, men stadig lidt køligt
Sted: Skoven i Reservatet
Årstid: Vinter
Omgivelser: Ingen andre
Påklædning: Se ava

Chace sad på en ret stor sten inde midt i skoven, han så sig tænkende omkring og lagde endelig ikke mærke til det kølige vejr, men hvem ville også gøre det når man var varulv. Han så kort op på himlen og var glad for at det ikke var overskyet men istedet for rimelig god vejr, og det fik ham i ret godt humør. Chace placerede så sine hænder på lårene og gav sig til at klappe på lårene i en bestemt rytme og han nynnede lidt med på det, han var meget musikalsk og ja han elskede bare musik. Han bevægede også overkroppen lidt, men meget svagt og smilte imens, sådan kunne han have de sjovt, selvom det ikke var det helt store.

Vita kiggede på alle træernes blade og grinte, mens hun kravlede rundt i et af træerne. " jeg elsker skoven!" grinte hun og kravlede videre i træet, uden at lægge mærke til drengen.

Chace fik færten af en artsfælle og så sig lidt omkring, men han stoppede ikke sit klapperi på lårene, men stoppede tilgengæld med at nynne og prøvede at finde artsfællen, men kunne ikke lige se den. Han trak lidt på skulderne og så frem for sig igen, selvom han tydeligt havde hørt at der var en som havde grinet.

vita stod helt stille oppe i træet og kunne både lugte en varulv og høre den. Hun fniste meget lavt og vidste at personen også ville kunne lugte hende, men hendes lugt ville blive blandet med menneske lugten. " hej " sagde hun oppe fra træet og begyndte at kravle langsomt ned.

Chace fik snust i luften igen og så nu op da han syntes at han hørte noget og så en lille pige, han rejste sig hurtigt op fra stenen og så op på hende, han ville være klar til at gribe hende, hvis hun skulle glide, " hej" sagde han roligt og smilte svagt til hende og fulgte hende med øjnene.

Vita smilte til drengen og hoppede så ned og landede elegant på sine fødder. " Hva hedder du ?" spurgte hun nysgerrigt og gik hen mod ham, med et lille smil på læberne. Hun havde ikke mødt så mange her på det seneste men nu mødte hun en der var ligesom hendes mor. Hun var virkelig fascineret over alle de væsner der fandtes i La push og Forks.

Chace smilte svagt og satte sig ned i hug, så hun ikke behøvede at brække nakken fo at se op på ham, han var næsten i hendes højde da han satte sig ned på hug, men nu skulle hun da ikke se så højt op. Han smilte stadig svagt, " jeg hedder Chace, hvad med dig?" spurgte han roligt, men samtidig med en venlig og munter tone.

Vita fniste og prikkede ham på næsen. " Vita. " sagde hun og lagde hovedet på skrå. Hun smilte og kiggede ham i øjnene.

Chace kunne sagtens se at hun ikk var så gammel, og tænkte lidt over hvad hun mon lavede i skoven alene, han grinte svagt over hendes prikken på hans næse og smilte så skævt, " jamen hyggeligt at møde dig Vita" sagde han med et kort nik og smilte igen.

Vita nikkede en enkelt gang og smilte så. " hvorfor er du her ude i skoven ?" spurgte hun nysgerrigt, og kunne se på ham at han ikke vidste at hun var en Varnske. Hun grinte og legede med en lille tot af sit lange brune hår.

Chace smilte svagt og kørte tænkende en hånd gennem håret, "hmm.. for at have det lidt sjovt, men hvad laver du selv herude? også endna alene" spurgte han nysgerrigt og lagde hovedet lidt på skrå og så tænkende på hende, hun duftede ikke helt af varulv, men også en blanding af menneske, men han kommenterede det ikke lige nu.

Vita hoppede og grinte nervøst. " jeg fik liige lyst " sagde hun barligt og grinte. Hun kunne se på chace at han undrede sig over hendes duft. " jeg er halv varulv og halv menneske " forklarede hun grinende. Hun prikkede ham i panden og fniste endnu en gang.

Chace smilte svagt og tænkte lidt, " jamen hvad siger din mor til at du går rundt alene?" spurgte han nysgerrigt og smilte svagt igen, for den sags skyld ville han da passe godt på hende, imens hun var sammen med ham. Chace nikkede kort da hun forklarede hvad hun var, " okay skulle bare lige være sikker" sagde han og smilte skævt over at hun prikkede ham i panden, og kunn heller ikke selv lade være med at grine.