Normal..

Tid :: kl.12.00
Sted :: Skoven
Årstid :: Sommer
Vejr :: Solen skinner
Omgivelser :: Træer, Sol og Fugle sag ?
Påklædning :: Masken ( ses på ava ), Små shorts, grøn bluse og sorte converse.

Solen reflekterede svagt i hendes maske og Eva kørte langsomt en finger over den. Hun havde lovet sig selv at vis noget skulle tage den af hende, ville hun enten slå dem ihjel eller også skulle den person der tog hendes maske af være den hun elskede. Hun sukkede og grinte over den dumme tanke. Hun kiggede op på himlen og snurrede en enkelt gang rundt, og hendes brune hår flagrede i vinden. Hun kiggede på de grønne træer og smilte. De havde den samme farve som hende og hun elskede grøn. Eva tog langsomt sin maske af og bekymrede sig ikke om at der kom nogen. Hun havde ikke set nogen eller hørt nogen komme. Hun nynnede svagt for sig selv og lænte sig op af et træ. Hendes gyldne maske hang i hendes hånd og dinglede svagt. Hun ville tage den hurtigt på vis der kom nogen. hun kiggede rundt og smilte, hun elskede skoven højt og det var næsten den eneste familie hun havde tilbage.
Langsomt tog hun masken på igen og en lille tåre trillede ned af hendes kind men hun tog sig ikke af det. Hun var alene i denne verden. Hun var kun en helt normal pige.

Vincent kom lydløst gående hen af jorden i sin ulveform, hans pels var helt sort
som kul og han elskede sin farve simpelthen.
Han kunne se en gå forbi ham og han løb ikke særlig hurtigt efter, det lignte et
menneske, men han kunen lugte at det var en ulv som han selv var.
Han gik videre hen af jorden for at tjekke hende ud og så hendes ansigt, han så masken i hendes hånd
og forstod ikke hun holdte en maske i hånden, skjulte hun sit ansigt normalt eller hvad?
Hans sorte pels var ikke let at se pågrund af at han gik i skyggerne, men hans grønne øjne var faktisk let at se
i skyggerne da de var smaragdgrønne og skygger var helt sorte.
Han trådte ud og trådte hen til pigen og skubbede til hendes ben med hovedet som en hund der ville
have opmærksomhed.

Eva hvinede og gik et par skridt tilbage, da hun så den kæmpe hund. Hun kiggede hurtigt på sin maske og tog den så på igen. Ingen skulle se hende uden maske, men siden det var en hund eller stor ulv ville det nok ikke gøre så meget. Hun smilte til ulven og grinte så, selvom hun ikke gjorde det så tit for det meste græd hun. " hva laver du så her ude, min lille ven ?" spurgte hun og kiggede på hvor stor han egentlig var. " okay måske store ven " sagde hun og satte sig ned i græsset. Hun havde det varmt og hun havde en mærkelig følelse inden i sig, og hun havde på fornemmelsen at der ikke ville ske noget godt. Hun lukkede sine øjne og lod tankerne flyve.

Stemmen der lovedet at han ville komme tilbage, hendes far der gav hende et løfte. " En Uley forsvinder aldrig" havde han sagt. Mens Eva bare havde stået og sagt at han skulle love af hele sit hjerte. hvilket han gjorde. Men dagene gik og Horatio Uley kom aldrig tilbage fra dette sted han havde været, men der kom en anden mand og sagde han var død.

Hun slog sine øjne op og en lille tåre trillede ned af hendes kind og hun tørrede den hurtigt væk. Hun kiggede smilende på ulven og kløede den bag øret selvom hun vidste at det ikke var særlig godt at røre ved fremmede hunde.
// hun ved ikk hun er varulv endnu xD//