New Yeaar

Dato Idag.
Årstid Vinter.
Dag Fredag.
Tid Klokken 00.30
Sted Legepladsen.
Vejr Klart og køligt.
Omgivelser Fyrværkeri! - Ingen mennesker på gaden.

Chandra sukkede. En stor sky dannedes foran hendes næse og hun blev skiløjet af at kigge på det. "Yess Yess.. Happy New Year" Mumlede hun og drak det sidste der var tilbage i hendes champagneflaske. Det smagte ikke så godt, men hva fa'n. Chandra var jo halvt vampyr, og kunne derfor ikke lide så meget mad, men hun elskede rødt kød. Dog ikke råt *Ad*. Hun satte sig på en gynge og betragtede alle farverne på himlen imens gyngens knirken blev overdøvet af alle de høje brag fra raketterne. Et sted i nærheden lød der råb og pift efterfulgt af en guldregn på himlen. Chandra smilede for sig selv. *Smukt* Mumlede hun

Vita grinte af pigen som sad og drak. Hun ville aldrig selv prøve det for det smagte rædselsfuldt syntes hun. Hun smilte til pigen, men gik ikke hen mod hende, da hun var halv vampyr. Hendes mor havde givet hende forbud for at tale med vampyre.

Chandra grinede da hun så pigen. "Ellow there Little Giiiiiirl" Sagde hun muntert og smilede glad. "hvad laver du alene på Nytårsaften? Burde du ikke være i Push La Push ? ^^" Spurgte hun og vippede lidt frem og tilbage på gyngen. Hun kiggede sig kort over skulderen ind mellem træerne og smilede inden hun kiggede tilbage op pigen.

Vita stivnede lidt, men slappede så af igen. Hun nikkede bare og sagde ikke noget fordi at hun jo ikke måtte snakke med dem for hendes mor.

Chandra vidste hvad hun tænkte.. Og følte. "Jeg er ikke helt vampyr, jeg spiser ikke mennesker..Du ved.. Jeg er ikke et uhyre" Sagde hun med et skævt smil. "Mere menneske end Vampyr" Forklarede hun og trak på skuldrene. Chandra gyngede lidt igen. Hendes lugt kløede i næsen og hun nøs.

Azkhaz kom små løbende , hen af en vej hen til børnehaven, han havde sin kniv med nede i bæltet, og hans tænder i munden han ville ikk dø her fordi han ville aldrig dø især ikk til varulve eller noget sådan var han sikker på at hans fremtid var, han ville dræbe barnet bringe sår over varulvene, og være sikker på at vinde.

Chandra kom til at smile ved lugten af Azk. Hun skulle bare holde barnet hen og så ville Azk komme. Wonderfull, som et team. Hun smilede til Vita og vippede lidt mere på gyngen. "Hov!" Udbrød hun og smilede et stort strålende og stolt smil. "Vil du se hvad jeg kan??" xD

Vita kiggede surt på vampyren og kiggede så på pigen. " Ja da" sagde hun med sin lille fine stemme. * jeg er ikke bange for ham* tænkte hun og fniste.

Chandra smilede muntert og rejste sig op. "Se nu godt efter." Med et lille plot forsvandt Chandra fundstændig for det blotte øje. man kunne ikke lugte hende mere, men uden at folk vidste det bevægede hun sig rundt. I en lille cirkel kredsede hun omkring pigen og gik om bag hende. "Sejt ikke?" Hviskede hun lige ved hendes øre. Og med et puf stod hun forean pigen med et stort smil. "Er det ikke sejt?" Hviskede hun fortryllet og grinede .

Vita kiggede forvirret rundt, indtil pigen kom frem igen. Hun nikkede en enkelt gang og grinte. " Ham der" sagde hun og pegede på vampyren. " Han er mærkelig " sagde hun og grinte.

"Lille ven det her gør mig ikke ondt, nærmere glad, din mor er et problem og skal skaffes af vejen, så lad os prøve med noget nyt og effektiv, VAMPYR? hold barnet!"sagde han koldt og sagde det endnu mere koldt til vampyren, den skulle jo være lydig da han var en alfa.

Chandra kiggede køligt på Azk. "Du kan jo nok tiltale mig ved navn Azk!" Spyttede hun syrligt ud. Hun var en del af den flok, men hun hadede når Azk kaldte dem for Vampyr, eller noget som bare mindede om det. Hun var tæt på at skride, selvom hun nok ikke kunne, hvis han ikke snart begyndte at bruge deres navne. Chandra var lynhurtig. En af de hurtigste i deres flok, og på 33.delen af et sekund havde hun grebet fat om pigens arm og lagt en hånd for hendes mund. Munden blev tvunget sammen så pigen ikke kunne bide. "Showtime Azk."

Azkhaz rullede ærmerne op, "Godt jeg kan ikke selv gøre det selv, du har vel set mine ofre?"spurgte han koldt, hans ofre var tit stive i det og viste aldrig følelser han ville aldrig sige noget om sin evne den var kold og ond, han brugte den kun for at overleve.

Vita kiggede febrilsk rundt. Hun troede at denne pige var sød, men hun tog fejl. Hun bed hårdt fat i pigens hånd og hendes tænder var meget skarpe da hun var halv varulv. Hun vred sig fra af pigens greb og knurrede af hende. " Hold jer fra mig " sagde hun syligt og var hurtigt over i den anden ende af legepladsen.

Azkhaz koncentrede sig langsomt han var nu klar til at kaste den efter hende hurtigt og lydløs (evnen er mental og fungere mellem hjerne han ikke ungåes eller løbe, svaghed at han kun kan bruge den en gang imellem eller en gang om måneden (irl)) han smilte til hende med et koldt smil.

Rose kom stille gående mod legepladsen, hun havde ikke andet at give sig til. Hun kunne dufte en velkendt duft, det var Vita. Men den blav blandet med to andre, to andre stinkene igler var på legepladsen. Hun knurrede stille, bare de ikke gjorde Vita noget. Hun kom helt hen til legepladsen og fik øje på Vita hun lagde ikke så meget mærke til vampyrene.

Chandra forsvandt sporløst for dem. Usynligheden var komplet og 100% usynlig! Hun dukkede op i et glimt foran Vita, og så et glimt bag hende, foran hende, ved siden af hende osv. rundt i en cirkel omkring pigen mens Azk fik lov at gøre hvad han nu havde tænkt sig at gøre. Chan måtte behærske sig for ikke at bide sig fast i pigen. Smerten i hendes hånd var helt utrolig, men hun var sstærk nok til at ignorere den totalt og ikke at vise hvor ondt det gjorde. "Råb så meget du kan" Hvislede Chandras stemme overalt omkring hende. "Fyrværkeriet overdøver det."

Vita havde lyst til at skrige, men hun kunne ikke. Hendes stemme ville ikke sige noget. Hun faldt til jorden og lå bare helt stille. Hendes sind var spærret inde i hendes krop. Hun kunne ikke gøre noget.

Rose så hvad vampyrene gjorde ved Vita og løb straks hen til dem, "lad hende være!" skreg hun vredt. Hun ville ikke lade nogen ækle igler gøre stakkels vita skade på nogen som helst måde, hun skyndte sig over til vita for at tage hende op i sine arme.

Chandra grinede ved lyden af den anden varulv og dukkede op foran hende med et grumt grin i ansigtet. "Ville du noget?" Hvislede hun og dukkede op bag hende og prikkede hende på skuldren. Hun dukkede igen op foran hende og smilede, "Det er forsent" Hviskede hun som om hun havde melidenhed. Hun grinede og forsvandt igen for øjet og lugtesansen. Da hun dukkede op placerede hun et velrettet slag i maven på varulven så hun fløj ind i et legetårn. "Azk! Hurry Up!"

Vita kunne se alt, de gjorde. Men hun kunne ikke hjælpe. Hun kæmpede med at komme ud af sin krop, hun ville være normal igen !

Azkhaz løb lyn hurtigt hen og tog barnet op og tog barnet op på skulderne og løb væk med hende, han ville ikke dræbe hende men holde hende, måske smager huendes blod godt...

Rose ømmede sig lidt, hun brød sig ikke om igler. Og aldeles ikke deres evner, Hun rejste sig langsomt op og tog sig til maven, hun ville ikke lade dem tage Vita. Hun sprang frem og hendes tøj flænses, en kulsort ulv stod der nu. Hun knurrede vredt. hun havde svært ved at få vejret på grund af det stød iglen havde givet hende, hun så over mod Vita og løb hurtigt efter hannen der havde taget Vita. Hun ville ikke lade en dum vampyr tro at hun ville lade dem være på grund af et enkelt men hårdt stød.

Vita ville ikke tabe til sådan nogle igler. Nu vidste hun hvorfor hendes mor havde været så forsigtit med at holde hende fra vampyre. DE var onde og idiotiske. Hun vidste at hednes mor ville slå dem ihjel.

Rose løb stadig efter dem, der varede ikke længe før hun var lige bag hannen. Hun havde altid været hurtig og nu da hun var varulv var hun endnu hurtigere, hun så sødt på Vita for at sige det nok skulle gå før hun sprang frem for at få fat på en af hannens ben så han ville falde.

I hendes spring dukkede Chandra op. Hun satte tænderne i skuldren på varulvekvinden og rev et stykke af inden hun sparkede hende bagud for at få hende til at sagtne farten. "Azk?" Kaldte hun og vidste at han kunne høre hende. "Løb hjem,. Jeg får hendes fart ned så du kan nå det, og hun tør ikk angribe flokken uden forstærkninger." Chandrra stilte sig i hampstilling midt på vejen og ventede på at kvinden kom til sig selv.

Rose pev da hun blev angrebet, hendes skulder var et stort sår. Hun havde svært ved at gå på sit ben hvor vampyren havde skadet hende, de måtte bare ikke få Vita. Hun prøvede at løbe efetr hannen men faldt kvæstet ned på jorden, det var et stykke tid siden hun sidst havde kæmpet. Hun rejste sig op igen med meget besvær, hendes sår var allerede ved at hele igen. Hun elskede varulvenes evne på det punkt, Hun knurrede vredt af vampyrhunnen og sprang på hende og bed hende hårdt i armen. Hun gik lidt væk fra hende for at være i sikkerhed for sit angreb, hun havde stadig vildt ondt i skuldren. Hun vile få et stort grimt mærke efter et par dage, det blødte stadig vildt meget og blodet flød ud over hendes kulsortepels.

Kyo kom gående hen af gaden i menneske tempo og nåede lige at se Az forsvinde med en pige over skulderen. Han skulle da ikke til at slå den lille pige ihjel ? Kyo snerrede højt og man kunne se på ham at han var vred. " Azkhaz, sæt den pige ned " hvæsede han og så så på CHan og man kunne se at hav var skuffet over hende. Han kiggede på ulven og smilte opmuntrende og var allerede henne ved Azk. " hun har ikke gjort dig noget " hvæsede han og var parat til at angribe Azk vis det var nødvendigt.
Han kiggede på Chan endnu engang og kunne ikke forstå at hun ville dræbe etuskyldigt barn, godt nok var hun halv varulv men hun var et barn. " hun er kun et barn " hvæsede han og så på den lille pige på Azk's skulder.

Rose fik øje på endnu en vampyr og misforstod det hele, vil de slås om hende for at æde hende ?
Hun løb så godt hun kunne efter dem, hun haltede lidt på grund af skuldren men det gik ret godt. Hun bed smerten i sig og ville ikke lade nogle få fat i Vita når hun havde ansvaret for hende, hun var næsten lige bag dem men kunne ikke når helt op til dem på grund af hendes sårede skulder som den forbandede igle havde bidt.

Azkhaz faldt ned mod jorden, han fik hånden til at give slip på foden med spark, pigen var væk for dem, de kunne ikke hjælpe hende, hun skulle hen til nogle andre, så de kunne planlægge næste trin i planen mod varulvene, det var næsten for nemt. "Vampyrer væækk!" råbte han med russisk stemme.

Rose var straks ovre førehannen og stod over ham, hun så rasende ned på ham. Hun vidste ikke hvad de ville med Vita men ondt det var da helt klart, hun fik øje på hende helt bevidstløs. Hun knurrede vredt af ham, som for at spørge hvad fanden de havde gjort ved hende?
Hun bed sig fast i den arm han holdte Vita med og rev vredt i den så noget af hans kød røg af, hun spyttede det ud. Det smagte forfærdeligt, hun bed fat i Vitas bluse så det ikke ville gøre ondt når hun løftede hende. Hun tog hende op på sun ryg, hun bed tænderne hårdt sammen da hun kom til at ramme sin egen skulder. Hun var lidt langsom til at hele, hun knurrede vredt af hannen hylede lige i hans øre for at irritere ham.

Will spurtede afsted. Han kunne næsten ikke ses da han løb, kun et udtværet omrids af ham. Will himlede med øjene og hvæsede da han hørte hvad de sagde bag ham. Derfor ændrede han retning. Will stoppede op og bed sig i læben inden han i en hurtig bevægelse holdt noget i hånden. Det blussedde svagt op så en lille flamme dansede omkring det. Dog, da han hørte et dæmpet støn af smerte bed han sig i læben og smed det væk inden han løb. Selv for vampyrene var han hurtig, selv for en alfa var han faktisk ret så hurtig. Hans styrke var hurtigheden.. Som vinden. . Og så sprang han. Et bølgende rus løb over ham og han greb pigen, sparkede Azk hårdt i maven, hvilket han uden tvivel kunne mærke meget tydeligt,. Will sprang over bag Kyo og kiggede sig omkring. "Rose!?" Hviskede han bekymret han og løb over til hende og stilte Vita foran hende. "Pas på hende, og råb hvis hun *Peje på Chandra* forsvinder okay?" Will løb over imod Azk. "Kyo, hjælp mig her. Han er stærkere end mig" Mumlede han og virste at både Azk og Kyo ville tøve når de hørte at Will kunne deres navn. Det var jo hans evne. At vide alt om folk han kom i nærheden ad.

//bare drop mit svar xD//

Rose så forvirret på den fremmede vampyr, hun rejste sig og satte en pote foran Vitas stive krop så hun stod over hende. Hun lagde sig ned igen så hun havde sit forben på vita, det var ikke spor tungt for vita. Hun undrede sig virkelig over hvorfor denne vampyr hjalp hende ? og hvorfra han kendte hendes navn ? Hun prøvede at tænke tilbage men rystede så på sit hoved, nej! hun ville koncentrere sig om det der skette her og nu. Hun knurrede af alle der kom for tæt på dem.

Chrisopther kom løbende ind i kampens hede, han så hen mod Azkhaz den onde vampyre, de andre af den slags havde forrådt ham over hans GENIALE PLAN, han havde flugt efter ham i en pænt stykke tid og havde lært en eller to ting om ham, han var ikk bange for ham, mere bange for hans evne den værste af slagsen,
"Så mødes vi igen, Paris var bedre? ikk sandt?"sagde han hurtigt og så på ham med et surt smil.

"Chhristopher Vincit længe siden antager jeg? Paris, Rom, New York, Bosten og vi kunne blive ved, hvornår antager du at du ikke kan dræbe mig, men i steden hjælpe? mig disse forædere er ikke noget man skal havde, jeg vil dræbe dem alle efter dette her, og du ved jeg gør det, lige som din far ikk? Chrissi?"sagde han nedlagende til Chris med et koldt, smil, han havde Vita omme bage ryggen.

//glem mit svar igen -.- xD//

Rose knurrede vredt af føre hannen, hun ville have vita. Ingen skulle kidnappe en varulv om de så var halve elelr ej, hun så på den fremmede. Han var også en varulv, de så ud til at de to kendte hinaden ?
Hun ville ikke blande sig i deres samtale, så hun listede sig om bag førehannen.

"Nej varulv gør det ikke det er en fælde!"sagde han hurtigt til hende, og gik roligere hen mod Azh, han så vredt mod ham og havde mest af alt lyst til bare at sparke ham, men da han så på ham med nogle skumle øjne. og sagde enkelt "Som du siger Had er en stjerne? ikk? du tager fejl"og sparkede ham lige i maven så han røg cirka 6 meter væk.

Rose sprang forkrækket tilbage for ikke at blive ramt af vampyren der var blevet slået, Hun spærrede sine hundeøjne op og knurrede så af varulven. Hvordan kunne han vide det, hun kunne jo have sngrebet den forplulede igle. Men næææ nej han skulle lige slå ham i maven, hun rullede med øjnene.

Da sparket havde ramt ham, tog han pigen frem over ham "Hver slag i vil bruge mod mig skal igennem hende! Vampyrer forstår i det ikke vi kan vinde! VINDE!"råbte han til sidst, nærmest sindsyg, han havde også en anelse over for noget større noget slemt, der ville ske noget værre.

Amelia havde hørt en masse spektakel, og løb i den retning.
Hun Kom hen til et værre syn, med en masse blandede lugte. Hun skyndte sig at scanne alle sammen, og var egentlig ret forvirret, men overhovedet ikke bange. Hun kunne se at Alfahannen - Azkhaz - havde et barn på ryggen, *En varnske?..Hmm, Halv menneske og halv varulv.* Hun kunne genkende Kyo fra alfamødet, og Will - hendes ven - hun forstod ikke hvad der skete og gik hen til dem, men stod dog et par meter væk, og betragtede dem, med et spørgende blik. Will og Kyo så ud til at hjælpe hundende, mens Azkhaz og Chandra var på vampyrenes side.
Hun blev meget fortvivlet da hun ville være en forrædder hvis hun gik med varulvene og hendes venner, men ville også være en slags forrædder hvis hun gik med vampyrene. Hun vidste udmærket godt, at hun som alfa burde blive på vampyrenes side.. men de slåssede jo om et barn, som Azk tydeligvis havde brugt sin evne på. Hun var ikke længe om at beslutte side, da hun selv ville blive rasende hvis der var nogen der udnyttede hendes barn for personlige grunde. Det var absolut ikke okay at udnytte små hjælpeløse børn - mennske, varulve, vampyrer.. bare ikke børn! - han skulle hellere finde en på sin egen størrelse, "Hvad i alverden har i gang i?!", råbte hun - til dem alle - hun vidste udmærket godt hvad de lavede, men hun vidste ikke hvad deres hensigt var. Men én ting hun vidste, var at Claire ikke ville sætte pris på forrædderi, og at de sikkert ville miste deres alfa-status.. eller måske endda blive dræbt?

Rose knurrede vredt af førehannen, han skulle lade stakkels Vita være i fred. Hun havde ikke gjort ham noget, hun gik truende et par skridt mod ham for at se hvad han gjorde. Hun ville ikke gøre skade på Vita og hun vidste ikke helt hvordan hun kunne ungå det ved at gå til angreb på ham.

/Chan er sammen med mig, så jeg skriver lige for os bægge, i samme emne okay? ^^//

Will kiggede på Melia og bed sig i læben. "Han er sidsyg...intiligent!" Hans øjne begyndte at lyse og han gik roligt, fattet, hen ved siden af Azk, på den anden side af Chandra og snerrede af varulvene , Melia og Kyo. Et drillende blik i hans øjne, han håbede at Melia lagde mærke til, sagde tydeligt at han havde det morsomt. Hvilket normalt burde være foruroligne. Men Melia burde vide at Will ikke var på Vampyrene's side. "Chan?" Hviskede han muntert og kiggede på hende. "På 3 okay?" Chan gav et stift nik fra sig. Tankerne hvirvlede rundt i hendes hovede og hun bed sig i læben som tegn til Will. "På 3" gentog hun og hvæsede af Rose der kom lidt for tæt på. "Stay back" Mumlede hun. Will begyndte at tælle. "1...2..." Chandra og Will sagde det sidste i munden på hinanden. Will der stilte sig i angrebsposition foran Rose, drejede pludseligt mod Azk. Chandra forsvandt sporløst, usynligt. Ikke engang hendes lugt var tydelig .. Meget forvrænget. Chandra dukkede op i et træ og sprang ned. Hun greb fat i Vita samtidig med at Will rev Azk's hænger fra hinanden og vred dem over på hans ryg. "CHAN!" Snerrede han "Skynd dig!" Og så begyndte han at kluk grine. En munter varm latter, som bare ikke passede til en vampyre, men mere til en varulv. Dog var det jo stadig Will, og han var en vampyr. Will vidste at han ikke kunne holde Azk og at han grinede gjorde ham bare slappere. Han holdt dog grebet i 3 sekunder inden han løb over mod Chan. Chan stod bag ved de 2 varulve og en af vampyrene. Hun havde Vita i sine arme og hun stirrede på Azk med et dræbende blik. Hun havde virkelig forrådt ham der..Virkelig. Will stoppede op ved siden af Azk og kom til at grine igen. "Azk? Det er et barn?" Klukkede han og rystede på hovedet. "Du er sunket...Dyyyyybt" smilede han men rykkede sig ikke ud af stedet. "Tag en på din egen størelse istedet foor et barn." umlede han med en kølig stemme. Chan nikkede svagt og snerpede tænderne sammeen. Hun vidste at hun ikke ville kunne gøre noget mod Azks ordre hvis han gav hende nogle. Men før havde han bare sagt. Hold hende! Og det gjorde Chan da også stadig. "Hvis han gir mig en ordre .. Kyo? Så tar du hende hurtigt !" Sagde hun med sammenbidte tænder.

//prøver så godt jeg kan xD//

Rose var forvirret over vampyrenes sideskift, hun vidste snart ikke hvem der var på hvis side. Hvem der ville dræbe Vita eller hvem der ikke vil ? Hun rystede på sin hoved og så irriteret på hunvampyren, hun kunne stadig ikke lide hende for at have angrebet hende. det gjorde ikke så ondt i skuldren mere og det var næsten helt helet, der var kun en lille prik tilbage men der var stadig blod på hendes pels det var tydeligt. Hun gik over til vampyr hunnen der havde Vita og så rasende på hende for at advare hende om ikke at skifte side igen, hun ville godt kunne sige det men hun kunne jo ikke.

Chandra snerrede. "Han er min ALFA!" Sagde hun sammenbidt. "Jeg kan ikke sige ham imod" Hun snerrede igen og kiggede på Will med et hævet øjenbryn. "Griner han af AZK!?" Udbrød hun forfæærdet. "Jammen . åh ! Gud!" Mumlede hun fustræret og bed sig i læben. "Her" Mumlede hun til Varulven "Tag hende." Hun trådte varulven over tærene for at sige at hun ikke havde skiftet side, men bare havde hjulpet pigen der. Chan ville gå over til Will go hjælpe ham, men stivnede så da hun så Azks øjne. "Åhåh" mumlede hun lavt.

Vita kunne se alt det spektakel der skete omkring hende, Willie var kommet og en masse andre vampyre. Hun havde lyst til at skrige højt og bide i noget eller nogen, men hun kunne ikke. Hendes krop var varm og hun havde det som om at hun ikke kunne trække vejret, men hun kunne ikke sige eller gøre noget. Alt omkring hende blev pludselig sort og hun prøvedet at gøre noget, hvad som helst. jeg vil ikke lade dem dræbe mig ! hendes tanker kredsene omkring og hun blev ligepludselig sur på Willie og de andre. Den enester der opførte sig som en der ville hjælp hende var Rose og måske også ham der han ulven. Men Willie havde taget hende fra Rose. Hun ville ikke tilgive Willie. Hun kunne mærke hadet og vreden boble i hende, men hun kunne ikke gøre noget. Mørket samlede sig tæt omkring hende og hednes vejrtrækning satte farten meget hurtigt ned. Hun kunne intet gøre ved det. Alt hva hun ville havde sagt fløj gennem hendes tanker. Will, jeg hader dig lige nu ! Chan hvor kunne du ! Rose, jeg savner dig ! Mor, jeg elsker dig af hele mit hjerte! Vita's sind kunne ikke åbnes af andre end Azk og det vidste hun. En sidste tanke fløj gennem hendes hovedet. AZKHAZ, DU ER EN DØ VAMPYR ! også lød hun sit sind og sin krop gå i en koma, hun kunne sagtens vågne igen men hendes sind skulle først åbnes.