Varulve livet ?

T: ca. kl. 13.20
V: Solen skinner og himlen er blå
O: Biler, mennesker og butikker ? xD
S: Lá Push

Solen stod ikke så højt på himlen, men dens stråler varmede da lidt. Eva sukkede og kiggede ud på bilerne der kørte forbi. Hun fortrak hellere selv at løbe eller gå end at køre i bil. Hun kiggede ned på sine fødder og smilte svagt. Hendes maske skjulte hendes ansigt og det var hun lidt glad for, ellers ville man kunne læse alle hendes følelser. Hun kiggede op på himlen og huskede hvem der havde givet hende masken og hvorfor hun gik med den nu. Hendes far havde givet hende den i gave og efter han døde gik hun med den for at huske ham. Hun kørte en hånd gennem sit brune hår og smilte, det eneste man kunne se bag ved masken var hendes øjne som var grønne. ( det kan man se på profilen xD) Eva gik langsomt hen af fortorvet og sukkede. Hun lukkede øjnene og begyndte at tænke på dengang hendes far talte om prægning. Hva mon prægning er ? tænkte hun og havde stadig lukked øjne. Hun åbnede dem ikke endnu, men tænkte over en masse.
Vaulve livet ?

Jake traskede roligt ud af købmandsbutikken, med en stopfyldt plastikpose i hånden. Han var taget ned for at handle, da køkkenskabene derhjemme var faretruende tæt på at være tømte. Og han kunne ikke overleve så meget som en halv time uden mad. Han havde altid haft en sund appetit, og den var kun blevet forstærket efter han var blevet varulv. Men man kunne nu ikke se det på ham. Hans krop var muskuløs, uden antydning af deller, og hans muskler var tydelige at se, under den lysebrune hud.
Han lagde hovedet tilbage, og nød solens stråler på hans ansigt. Han havde lukket de nøddebrune øjne, og da solen ramte hans sorte hår, skinnede det næsten blåligt. Det så meget flot ud. Han gik snart efter videre ned af gaden, uden stress. Han havde ikke travlt, kun travlt med at nyde den for en gangs skyld dejlige, solrige dag.

Eva's blik flakkede svagt hen til drengen og et lille smil formede sig om hendes læber, men hun kiggede hurtigt væk igen. Hun nød solen, men det ville være rare at have masken af og kunne nyde solen ordenligt. Hun sukkede og rystede på hovedet, hun ville ikke give efter så Vincent ville blive ellevild over at hun droppede masken og hun var ikke sikker på om hun skulle.
Hun kunne lugte at han også var varulv og enda en alfa ligesom hendes bror. Alfaer? tænkte hun og sukkede. Hun fortsatte sin gang igen og kørte en hånd gennem sot brune hår.
Eva smilte og vendte om på hælen og begyndte at gå i retning af drengen men stoppede op. Ville han nu tro at hun var mærkelig vis hun gik hen og sagde hej til ham ? hun sukkede endnu engang og gik roligt hen mod ham.
Hun smilte stadigvæk, men ikke ligeså meget som hun gjorde før.
Eva prikkede ham på skulderen og smilte til ham. " Hej " sagde hun stille og kørte en hånd gennem håret. Hun var ikke så god til at tale med dreng, da hendes bror skræmte livet af hende og det fik hende til at tro at alle drenge var ligesom ham.