3. etage

Påklædning: http://www.trustedeal.com/up_files/product/452/thumbnails/Mp25620038_340_400.jpg

Amelia trådte langsomt ind i det store lokale. Musikken ramte hende, blødt, i ansigtet, og et smil spillede sig på hendes læber. Hun kiggede ned af sig selv, glattede lidt på sin kjole, og kiggede ned på hendes sorte stillet-sandaler. Hun kiggede op igen, og manden i baren smilte venligt til hende, mens han stod og pussede nogle glas. Amelia satte roligt den ene fod, foran den anden, og begyndte at gå hen imod sofaerne. Hun var sprunget over drinken nede på 1.sal, og havde derfor valgt at gå et mere afsides, stille sted hen. Hun satte sig ned i en af de store, sorte lædersofaer, og kiggede i hendes lille sorte pung, og fandt en læbepomade. Hun smurte læbepomaden på og lagde den tilbage i pungen, mens hun lukkede øjnene i og tog en dyb indånding; det var jo meningen der skulle komme varulve, og vampyrer, og hun vidste bare at det ville gå galt.. På en eller anden måde. Selvom hendes hjerte var dødt, kunne hun stadig mærke den stikkende samvittighedsfornemmelse i sit bryst, og hendes pande rynkede sig sammen, og udgjorde et bekymret ansigt. Hun åbnede stille øjnene bagefter og lod hendes øjne glide rundt i lokalet, og forestillede sig hvordan det ville se ud, når der pludselig engang vrimlede med vampyrer og varulve. Det kildede på hendes skulder, og det gav et sæt i hende; hendes brune, storkrøllede hår, berørte hendes bare skuldre, og siden hun havde været så optaget af hendes tanker, kom det som et chok, da hun bevægede sit hoved.

"Du virker frygtlig overrasket over at dit hår rør dine skuldre" sagde Michael der havde siddet et stenkast fra hende. Hans jakkesæt var præcis det samme som på 1. etage, selvfølgelig. Hele hans ansigt var afslappet og som et normal menneske, men hans lugt burde afsløre ham for lang tid siden, men denne vampyr lod til at være oprevet eller noget.
Et lille smil på kom frem på hans læber og et svagt grin lød.

Hun vendte blikket mod drengen ved siden af hende. Han havde en meget speciel lugt, og hun kunne ikke helt finde ud af hvad han var. Lugten var en blanding af en varulv og en vampyr, og det både sved, og duftede i hendes næse.
"Jeg blev bare forskrækket.."; sagde hun lavt, og trak let på skuldrene. Hun smilte venligt til ham, og studerede ham; hans ansigt, hans lugt, hans tøj, hans bevægelser. Hun vendte sin krop skråt over mod ham, så hendes front var vendt halvt imod ham. Hun kastede sit hår om bag på ryggen, så det ikke generede hendes bare skuldre for meget.

"Noget at drikke?" spurgte han og nikkede hen til baren mens han kiggede på hende.
Micahel ventede ikke på svar og kom hen til hende med et tomt glas og en fin lille flaske som så rimelig... Speciel ud. Han stod bare overfor hende som en stjerne eller noget (xD)

Hun smilte svagt, og kiggede på den flaske han havde med, og de to glas. Lidt efter svarede hun, "Ja tak", hun vidste dog godt at hun var langsom i vendingen, men smilte bare skævt til ham. Hans lugt skar stadig let i hendes næse, og hun rynkede den kort. Hun kiggede op på ham og udgjorde et lille grin, over den måde han bare stod og kiggede på hende, på.
Hun rettede så lidt op, og begyndte at overveje hvad han var. *Altså.. Han lugter jo både af vampyr og varulv.. Men han kan da ikke være begge dele.. Kan han?* Hun rystede svagt på hovedet, og smilte så igen.
Amelia kunne ikke holde det tilbage længere, "Hvad er du egentlig?", spurgte hun undrende, men kiggede dig venligt på ham.

"Hvad tror du da selv?" spurgte han og tog den lille specielle flaske, et glas og hældte en lille smule op.
I det sekund den blev åbnet bredte en liflig duft af noget som ikke rigtigs kunne sættes en finger på.
"Vil du ha noget?" spurgte han med et drillende smil mens han selv drak sin lille slurk.

Hun rynkede panden, "Jeg ved ikke hvad du er?", sagde hun spørgende, og glattede så panden ud igen. Hun indåndede duften, og lukkede øjnene.. Hun kunne ikke helt finde ud af hvad det var, men det duftede magisk - in some way.
Hun smilte igen, "Ja tak, det dufter..", hun bed sig i læben, "..meget specielt", hendes smil var opmuntrende, selvom hun ikke nødvendigvis skulle opmuntre nogen. Hun betragtede ham, da han tog en slurk, og afventede reaktion, *Mon han har smagt det før?*

"Dejligt" sagde han og kiggede på hende med et grin.
"Jeg er Jo bare en blanding af dem begge" sagde han og grinte endnu mere.
"Bare rolig... Den gør ikke noget underligt ved dig" sagde han og kiggede bare på hende med et stort smil.
Han hældte op til hende og kiggede bare på hende. "vil du ikke prøve?" spurgte han hende.

Hun løftede et bryn, "Hvordan kan du være en blanding?", spurgte hun forundret og kiggede spørgende på ham, men et lille smil spillede dog på hendes læber. Hun fattede ikke rigtig hvorfor han grinte, men halvgrinte bare med.
"Hvorfor skulle jeg tro den ville gøre noget?", spurgte hun med sin blide, klangfulde stemme, og kiggede smilende på Hybriden. Hun tog imod glasset og stak næsen hen til det, og snusede ind, "Uhmm", hun lukkede øjnene og den frydelig duft fyldte hendes næse, "Hvad er det?", spurgte hun - stadig med lukkede øjne.

"Drik det først og jeg vil svare dig..." sagde han bare og kiggede på hende med et stort smil.
"Bare rolig" Gentog han.
"Jeg vil bare have en Vampyrs mening om det er godt" sagde han med et smilende ansigtsutryk.
Michael lage hovedet lidt på skrå og betragtede hende bare.
Der var så lidt blod i den drik fra et menneske, endda var det fra en bloddonor... Men resten af det var en masse bær, som han havde koget til 37 grader og det smagte nærmest bedre end blod, men det var jo måske fordi han også var halv Ulv han troede det.

Hun skulede til ham, og førte munden ned til glasset. Hun kunne ikke rigtig aflæse hans ansigt, men der var alligevel intet der kunne dræbe hende i dette glas. Hun nippede til drinken, og tog så en bette slurk. Det smagte vidunderligt, men det mættede ikke lige så meget som hun havde regnet med. Hun tørrede sig forsigtigt om munden, "Det smager.. Godt", sagde hun og smilte stort, men smilet blegnede dog, "Men det mætter ikke?", sagde hun spørgende, og kiggede op på ham, og afventede svar.

"Aaaah... Så det kunne gå for at være blod hvis det ikke var for mætteriet..." sagde han og kiggede på hende med et lille smil.
"Det rigtige blod er i den her" sagde han og hev en spejlvendt flaske frem og stillede den ved siden af den anden.
"Men den ene er hovedsagligt bær og vand... Intet der er værd at drikke i det lange løb" sagde han og stak flasken tilbage i lommen efter at ha lukkede den igen.

Hun kiggede spørgende på ham, og smilte forsigtigt.
Da han trak blodflasken frem, fyldte en blid duft af blod, hendes næse, og hun smilte for sig selv. Hun betragtede de to flasker, som lignede hinanden. "Virkelig? Bær?", spurgte hun undrende, men smilte overrasket, *Det smagte da egentlig meget godt*, tænkte hun og bed sig let i læben.