Et nyt sted

S: Forks highschool.
T: Tidligt om morgenen.
O: næsten mennesketomt.
V: gråt og trist, meget vådt og koldt.
Påklædning: En halvlang hvid T-shirt med avistryk, et par stramme mørke jeans, lyseblå kawasaki.

*Fuuuck!!* tænkte Molly da hun var ved at skride over på den anden side af vejen i sin røde corvette fra 1986. Hun havde bremset hårdt op og bilen var gået i stå. "Argh! Det burde være forbudt at have så våde veje, det er jo livsfarligt!" hun drejede langsomt bilnøglen og startede den langsomt igen. Hun sukkede højt da hun kørte gennem porten til Forks Highschool. Uret på instrument-brædtet viste 7:00 og Molly sukkede dybt. Hun så på sin nyerhvervede skrigfarvede regnjakke, sukkede igen og besluttede sig for at blive i den varme bil lidt endnu.

Et sted fra et hjørne klukkede en klokkeklar latter. Wiill kiggede på den skønne bil og grinede let igen da han hørte hvad pigen sagde..Nok som den eneste lige nu. Han kiggede kort op i himlen og betragtede pigen med et muntert blik. Will trak ikke vejret da der var mennesker omkring ham, dog kunne han stadig mærke det brænde i halsen. an var simpelthen bare så tørstig! Will bed sig i læben, og gik, som den eneste, elegant over mod indgangen. Alle andre sjaskede igennem vandet, og et par stykker gled eller snuplede på vejen, mens Will bare gil uforstyret og elegant. Han åbnede døren og sendte pigen ved bilen et sidste grinende blik inden han gik ind i tørvejr.

Molly sukkede for 117 og kiggede op. Hun fik øjenkontakt med Will i et splitsekund og det gibbede i hende. Hun trak sin skrigpink regnjakke på og kiggede kort på det skema hun havde fået dagen forinden, før hun steg ud. Den sjoskede slud gjorde det svært at finde fodfæste og hun måtte støtte sig til bilen et stykke tid. Hun låste sin elskede sweet sixteen-gave og trådte et par usikre skridt fremad. Hun mærkede hvordan vandet sivede ind i hendes kawasakkier og hvordan sokker blev klamme og våde. *lort, lort, lort!!* tænkte hun og sendte ubevidst et dræberblik til den nærmeste dreng. ups.

Will kiggede på Molly fra døråbningen og grinede svagt. Han gik, så behersket han kunne, og i mennesketempo, hen imod hende. Han grinede let og tog, uden at sige det, fat i hende og løftede hende grinende op i sine arme. Den velkendte duft af menneske overhumplede ham og han stivnede kort, dog slappede han hurtigt af da han mærkede en underlig..Tryghed ved pigen, uden at kende hende. Han løb, i menneske tempo (.. xD q:) hen til døren og stilte hende ned med et grin. "Det var så lidt" Svarede han og fik øjenkontakt med hende. Will stivnede for anden gang idag, og det var sjældent han gjorde det, og kiggede bare på hende. "Mo...Molle?" Spurgte han og hævede forsigtigt et øjenbryn. Var det virkelig Molly!?! Det kunne det sgu da ikke være..

Molly blev meget overrumplet over at en fremmed dreng kom hen og løftede på hende. Dan han havde sat hende ned stod hun bare lidt og gloede på ham. "... Hvad?" spurgte hun og tog så uemærket så muligt et skridt væk fra ham. Hun kiggede sig lidt omkring og opdagede hvor mange mennesker der stod og gloede ligeså dumt som hun lige havde gjort. "Undskyld kender jeg dig?" spurgte hun og tog en lidt mere afslappet holdning.

Will grinede dæmpet da hun rykkede sig. "Molly" sagde han og sukkede grinende inden han gik mod døren, uden at besvare hendes spørgsmål. "Nå velkommen til Molly" Han lagde tryk på alle de gange han sagde hendes navn og grinede inden i sig selv over at hun ikke kunne kende ham... Eller .. Selvfølgelig kunne hun ikke det -.- Will var jo ikke Will som han plejede at være vel? Han smilede lidt for sig selv og fortsatte ned igennem gangen. "Kommer du?" spurgte han muntert "Molly" Tilføjede han og grinede.

Molly kiggede sig lidt omkring før hun tøvende gik et par skridt efter ham. Hun følte ikke rigtigt at hun havde noget valg når nu hun var ny og ikke kendte nogen. De lange hvide gange syntes helt syrealistisk når der var så mørkt udenfor. "Molly" vrængede hun meget meget lavt mens hun indhentede Will. "Hej," sagde hun så igen og smilede stort. "Du kender tydeligvis allerede mit navn. Ved du hvor fysiklokalet er?" spurgte hun og kiggede igen ned på til skoleskema. Og tog hætten væk fra håret så man kunne se den høje hestehale af bølget brunt hår.

Will grinede og fortsatte et stykke ned af gangen. Inde i sit hovede talte han til 10 og stoppede så op for at vente på hendes tøven og da hun indhentede ham begyndte han langsomt at gå igen. "Youp" Mumlede han "Følg md mig" Mumlede han og grinede svagt. Han fortsatte ned ad gangen og kiggede på hende. "Hov og forresten..Hedder Jeg Will" sagde han og blinkede inden han gik lidt hurtigere og stoppede op ved en dør nogle meter fra hende. Han holdt sit grin inde og ventede ivrigt på hendes reaktionn.

Molly vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere. Hun så på ham med rynkede bryn. "Will" mumlede hun til sig selv. "Will..." hun kiggede ned i gulvet der hvor hun sparkede skosnuden ned. Det gik pludselig op for hende hvem det var og hun gispede chokeret. "Guuud, du var godt nok grimmere sidte gang jeg så dig!!" udbrød hun og smilede bredt. Folk omkring dem kiggede lidt underligt hen imod dem og Molly bøjede forlegent hovedet.

Will lyttede..Hørte hende stoppe op og grinede dæmpet. "Hej med dig Molly" han krammede hende halvt ogr grinede. Et lille grynt af en art, svarende til at han kvalte et grin mere, slap igennem hans mund. Will rystede på hovedet. "Jeg takker" Han bukkede elegant og gestikulerede mod døren til Fysik. "Skal vi?" spurgte han med et grin og betragtede sin barndomsveninde med et muntert blik.

Molly nikkede mundlam og tog sin regnfrakke af. Hun kunne ikke fatte at hendes barndomsven nu gik på samme skole som hende. Og gud hvor var han lækker!! meget pænere en hun før havde set ham. Men hun var jo også blevet pænere. Flere former og kontaktlinser i stedet for briller. Hun grinede og trådte ind efter Will..

//byebye skal spise...-.-'' og smutter til dans bag efter^^//

Will betragtede sin barnddomsveninde med et smil om munden mens han mindedes alle de gode tider i Frankrig. "Så-..Hvad laver du i forks?" Efter lidt tid kiggede han igen på hende og smilede over hendes menneskelige skønhed. Hun var faktisk rigtig pæn. Han kiggede på hendes øjne. Kunne med hans øjne se hver eneste blodårer, og blodet pumpe i dem. Kunne se en lille regnbuefarvet skær ved hendes øjne der hvor lyset ramte hende og han kunne se det tynde lag af .. noget... der svarede til en kontaktlinse. Han grinede lavt og blinkede nogle gange for at se om hans egne kontaktlinser stadig var der. Han nikkede for saig selv da han mærkede hvor irriterende det var. Men man kunne jo ikke rrende rundt med røde øjne vel? Hans øjne var nu en pæn orange-rav farve hvilket bare var smukkt, og sjældent. Men ikke unaturligt. Will fugte hende og smilede da han trådte ind i fysiklokalet.

Der var varmere inde i fysiklokalet og det havde en svag lugt af gas og diverse kemikalier. Molly rynkede lidt på sin fintfølene næse trak ansigtet sammen i en grimasse. "Øhm... bruger du farvede kontaktlinser eller sådan noget?" spurgte hun med blikket rettet mod ham et øjeblik. Hun rodede efter den seddel hun havde fået, som læreren skulle underskrive. Hun kløede sig ubemærket i nakken hvor et blegt måneformet ar sad. Af en eller anden grund blev det let irriteret af kulde.

Michael sad allerbagerst, lidt væk fra alle.
Han var her kun for at tjekke om han overhovedet skulle gå på den her skole og ikke La Push Skolen.
Alle virkede lidt anderledes her, end i Reservatets...
Han kradsede sig lidt på næsen.
Nåårh ja... Og alle Vampyrene i stedet for Varulvene.
*Heldigt at jeg er lidt af hver... Ellers ville jeg sikkert ha slået dem alle ihjel... Eller selv være død* Tænkte han med et lille smil.

Molly så undskyldende på Will mens hun gik op til den halvskaldede lærer og fik sin seddel underskrevet. Han sendte hende et venligt smil. "Der er en plads til dig nede bagved," sagde han og pegede på et bord hvor der en dreng. "Og velkommen til Forks." Molly smilede igen mens hun møvede sig forbi alle de andre drivvåde elever. Hun satte sig ned ved siden af Michael. "Hej," sagde hun. "Jeg hedder Molly."

"Michael" sagde han og rakte hånden frem til hende.
Michael kunne selvfølgelig ikke måle sig med Will eller de andre Vampyre, men han så stadig godt ud.
Han smilte venligt til hende.
Smilet føltes som en ting han ikke havde gjort i flere uger.
*Det er sikkert alle de Vampyre og Varulve der hader hinanden... Jeg kan jo ikke vælge hvem jeg vil være sammen med* Tænkte han og smilte stadig.

Molly tog den hånd han rakte til hende og trykkede det let. Hun fjernede en tot hår fra ansigtet og kørte den om bag øret. "Det er godt nok en lille by det her..." sagde hun lavt, egentlig mest til sig selv. "Bor du her?" hun kiggede interesseret på Michael og lagde automatisk hovedet på skrå.

//Nu venter vi bare på Will...//

//Det lød bare såå..Nedladende -.-

Will hævede et øjenbryn da han kiggede på hvem Molly talte med. Hans ansigt lyste op da han så Michael og han måtte virkelig behærske sig for ikke at flyve over til ham med det samme. Han satte sig ved bordet tættest på dem. "Hej Seje!" grinede han og stak Mich en hi-five. "Hvorn går det så?" Spurgte han og lagde hovedet på skrå. Hans øjne var stadig totalt opslugt af Facination. En hybriiiiiiiiiiid. Skrålede han hjerne og han måtte igen anstrenge sig for ikke at gøre noget overilet og hurtigt. Det var svært..Men han kunne godt.

"Godt nok" Sagde han og kiggede på ham med et hævede øjenbryn over hans reaktion.
"Hvad med dig selv?" Spurgte Michael ham kort efter, da han var sikker på at Læreren ikke kiggede, eller lyttede.
Han kiggede på dem begge med et venligt smil og grin.

Molly kiggede på de to drenge, som tilsyneladende var ret vilde med hinanden, med et hævet øjenbryn. Hun smilede lidt over dem og slog op i sin bog. hun pustede den løse tot væk fra øjnene og kløede igen på det måneformede ar.

"Jo nogenlunge..Blev bidt af en hund.." Han kiggede på Mich med et ansigt det tydeligt sagde at han ikke brød sig om at sige ordet, men at han sagde det for ikke at skulle bruge ordet varulv. "Det gjorde faktisk nas" Han grinede let og kiggede op på læreren for at finde ud af om han lyttede. Men de hviskede jo ekstremt lavt. "Og ja.. Ellers fint nok"

"Surt..." Sagde han og smilte venligt til ham.
Han gjorde et kast imod Molly, "En af dine gamle venner?" spurgte han og løftede et øjenbryn.

Molly så interesseret skiftevis på læreren og ned i bogen. *Elektroner... For nemt!* tænkte hun men fulgte alligevel godt med.

Michael skrev uintressert i sit hæfte uden at kigge.
Han havde fået en utrolig koncentrationsevne efter han blev bidt, så han kunne også lave en million ting på samme tid uden at det gjorde nogen forskel på hans arbejdskvalitet...

Will nikkede nogle gange og skrev hurtigt noget ned på papiret med en utrolig pæn håndskrift.. "Vi har været venner siden vi var..Omkring 4 (; Har feriehuse i Frankrig ved siden af hinanden, og min mor og hendes mor er gode veninder eller noget xD" Will smilede og kiggede op på læreren med et blik der 'tydeligt' viste interasse. Dog kiggede han næsten ikke på ham. "Men jeg vidste ikke hun var i forks før nu"

Molly smilede of så over på Michael of Will. "Ja, mig og Willy gik rundt og legede far og mor og børn da Will stadig gik med ble!!" grinede Hun hviskende og rykkede lidt tættere på dem. Læreren lagde ikke mærke til at der var nogen der snakkede og Molly overvegede lidt om det var fordi han enten var døv eller bare var meget optaget af sin egen stemme.

"Han virker lidt underlig" sagde han og nikkede op mod Læreren.
"Heldigt... Tror jeg nok" sagde han med et strot grin.