Dejlig himmel (;

Dato ;; Søndag d. 20 juni.
Årstid ;; Sommer.
Sted ;; Skoven.
Vejr ;; Stjerneklart og lunt.
Tid ;; En dejlig sommernat.
Omgivelser ;; Ingen.

Stjerne stog højt på himlen den nat. Den lune brise fik de nyudsprungne plade til at rasle, og fik blomsterne til at svaje let. Træerne stod ranke og høje omkring drengen. Månen kastede lyset ned i en cirkel og oplyste en lille eng hvor drengen sad blandt det høje græs. Han mærkede græsset mod hans ansigt imens han lå der. På siden. Og stirrede ind i skoven. Han vændte sig og kiggede op i himlen, på alle stjernerne og på den smukke måne. Will smilede for sig selv. "Jah.. Det kaldes stjerner" Mumlede han og prikkede til en blomst med sin pejefinger imens han smilede og stirrede op i himlen.

"Hvad vil du ellers kalde det?" Spurgte Michael med et løftet øjenbryn og kiggede bare på ham.
Michael havde gået endnu en af sine ture for at kende området bedre.
Michaels lugt plejede at forvirre folk så meget at de ikke lagde mærke til det.

Stemmen forskrækkede ikke Will. Han havde lugtet en sød duft og havde samtidig fået en brændende fornæmmelse i halsen, igen samtidig med at han synes at der lugtede. En krydsning. Will mmumlede noget uforståeligt. "Små sole?" Forslog han. "Deet er jo trods alt det de er ikke?`" Will væændte sig smilende mod ham og nikkede som hilsen inden hans øjne lyste aaf Facination. "Det her er bare ... Fantastisk" Mumlede han og prikkede til drengen for at finde hudens temperatur. Ligesom et menneskes. "Hvor er det sejt" Mumlede han og betragtede ham. Alle andre en Vampyre facinerede ham. Han havde faktisk udviklet venskab med Varulve og Mennesker. Men ulæmpen ved menneskene var da også det det hele tiden skulle brænde forbandet meget i halsen, tænkte han for sig selv og kiggede på ham me et stort blændende og varmt smil. Han mindede utrolig lidt om en Vampyr, Vampyre smilede tit køligt og gådefulgt, menns Will bare var munter

"Du virker ikke ligesom de andre" sagde Michael overrasket.
Han gik et enkelt skridt væk fra ham, mest for at komme væk fra den prikkende finger. (xD)
Hans øjne kørte op og ned at Vampyren og duftede lidt til ham.
"Lidt a la Varulv og Menneske" mumlede han med et lille grin.
Denne vampyr havde åbenbart ikke ligeså meget imod Varulve som andre vampyre havde...
*Selvfølgelig gætter jeg først på det mest usandsynlige* Tænkte han. *Han kunne jo bare ha slået en Varulv ihjel for lidt siden...* Tænkte han og fik det til at passe som et bedre Senario

//Halllloooooo?//

Will missede lidt med øjnene og smilede til drengen. Hvor var han bare .. Seej! Han kiggede på ham med hovedet lagt på skrå.. Måske.. Mennesker ville måske reagere sært på ham. En blanding mellem et: Gud han er lækker.. Og:Gud hvor han smuk.. Og så en følelse af at blive kastet rundt med inden i sig selv.. Det måtte være underligt. Gad vide om han kunne opleve prægning?! Det kunne være sejt! "Varulv OG vMPYR" hAN SPÆRREDE ØJNENE OP I FACINATION. ""Det var dog fantastisk.. Tror du ikke at du er den eneste af .. sådan en .. Hybrid?" han ledte efter ordet Hybrid fordi han havde hørt om Halv-vampyr-halv-menneske-hybrider og gik så også ud fra at han var en hybrid. Will vuggede fra sidde til sidde "Hvordan reagere folk på dig?" spurgte han og kiggede på ham igen.

"Måske... Har kun levet i min normale alder" sagde han og kiggede på ham med et hævede øjenbryn.
Michael grinte lidt.
"Du virker så utrolig overraskede..." sagde han og smilte.
Hans tænder havde antydninger af vampyrtænder.

Will grinede lidt og virkede en helt del mere afslappet. Når folk sagde at han virkede anderledes tog han det ALTID som et kompliment. Han gad ikke nigative holdninger xD Han grinede let og vippede fra fod til fod. "Hmm.. Det er jeg verl oss" sagde han. "Hvis det er: Han har Varulve-Venner.. Han er omega og.. Han er facineret af hybrider?" Spurgte han muntert ogh smilede. "Jeg hedder Will" presenterede han sig og ragte ham hånden.

"Michael" sagde han og kiggede på ham med et hævede øjenbryn.
"Har D U Varulve venner?" Spurgte han underligt.