Nytårs fest.

Vejr: IRL
Dato: IRL
Årstid: IRL
Omgivelser: Mennesker
Sted: Sådan... Den største plads ved det største ofentlige hus i port angels (Fandt lige på det xD)
Tid: 23:38.

Alt var bare Kaos! Folk skubbede lidt rundt, fyrede fyrvækeri af og drak.
*Ikke ligefrem de bedste kombinationer* Tænkte Michael trættende.
Han havde sat sig på en bænk, lidt væk fra det hele, men tæt nok til at han stadig tydeligt kunne høre fuldemænds sangene.
Han havde en øl stående ved siden af sig. Uåbnet.
Himlen var oplyst af raketter, romerlys, kanonslag bragede alle vegne, heksehylene fløj i alle retninger og det var ikke muligt at fastholde sin koncentration på et punkt, eftersom alt bare var store lys alle vegne.
Men Michael havde ingen problemer med Koncentrationen, sådan var han jo også oplært på det dumme børnehjem.
Han fokuserede på en sten, 3 armslængder fra ham, han nægtede at kigge på noget, som bare mindede om fyrværkerien.

Over himmelen anedes de. Alle disse farver vinkede mørket væk, og goddag til et farveskær, som skar i øjnene med de smukke nuancer og ellers blot den måde de eksploderede på. Nattehimmelen var som gemt bag en farvrig sky, som oplyste Port Angeles. Lys var ikke ligefrem nøsvendigt på nuværende tidspunkt.. Nytåret hilste natten goddag, og Maylana hilste ligeledes det nye år velkommen i hendes liv.
Skridtene blev ført prøvende frem. Roligheden hang om hende, masken eller rettere facaden var sat op, og solidt opslugte den det, som gemte sig dybt i Maylana. Kun roligheden og kulden blev vist frem, og afspejlede de mange farver på den smukke nattehimmel, som var fyldt med farvrige og smukke raketter.
"Pas dog på!" Råbte en mand af Maylana, men hun trak blot på skuldrene. Det var ham der ramlede ind i hende, så hun sagde intet.. Det var ikke nødvendigt. Han var alligevel hamrende fuld, så hvorfor sige noget, som han alligevel ikke ville kunne huske, når branderten var ovre? Et let fnys fandt vej over hendes læber, og hendes øjne gled langsomt over hendes skulder på de mange mennesker, som Maylana også nød nytåret i fulde drag. Nogen nød den mere end andre. En mand sprøjtede sindsygt med champagne ud til alle sider.
Med et brag blev en rakat fyrt af bag Maylana, og som sendte en forskrækkelse igennem hende. Braget lød højt over de store mængder af mennesker. De fleste var fulde, og især havde de en genstand i hånden. Alkohol. Nogle fulde råbte efter Maylana, men som alt andet, ignorerede hun det til mindste detalje. Skulle det også være noget nyt? Det var ikke første gang nogen råbte efter hende på dem måde.. Eller for den sags skyld så hende an. Hun fnøs blot, og lod tankerne blive rystet væk i takt med hun rystede stilfærdigt på hovedet.
"Velkommen nye år" Kom det over Maylanas læber, roligt og lavt. Hun savnede sine søskende på nuværende tidspunkt. Hun kunne ikke se dem, og de var her sikkert ikke engang. Med et let skuldertræk faldt hendes øjne på en dreng, et menneske? Han havde en uåbnet øl ved siden af ham, og han virkede så anderledes. Langsomt satte hun kursen mod ham, trods den skubbende mængde mennesker, som prøvede at skubbe hende med dem.

Michael kunne kort høre de lette skridt, men skubbede det væk igen med et lidt ligeglad skuldertræk.
Pludselig trådte bare en fod hen over den sten han bare havde gloet på i godt og vel en times tid.
Han kiggede op og stirrede hende nu direkte i øjne.
Der var noget anderledes over hende, ikke ligesom alle de andre fulde idioter rundt om.
*Måske er hun bare ikke fuld* foreslog han som en lille tanke, men nej... Der var et eller andet over hendes ansigt og hendes øjne.
Gud der var et eller andet over de øjne, dybe, som om hun havde levet i længere tid end nogen andre og med en ubestemmelig øjenfarve.
"Hey" Mumlede han så langsomt.

Med de gyldne øje betragtede hun ham. Dette menneske. Han virkede så anderledes frem for alle de andre fulde idioter, som blot ville have det en smule sjovt, men alligevel ikke huske aftenen dagen efter. Hovedpinen ville overtage dem.. Værsegod sagde Miara blot.. Hun skulle ikke være en del af det. Bare at se på dem var nok.
Hun så, hvor denne dreng, dette menneske kiggede hen. En sten? Næh hvor spændende. Let hævede hun øjenbrynene. Han virkede ikke så begejstret for denne farvrige og larmende aften. Denne velkomst til det nye år. Selv nød hun den ikke ligefrem, men at lade som om holdt tit de fleste væk fra hende. Noget afholdt hende dog fra dette denne aften, og med facaden oppe betragtede hun med rolige øjne drengen.
"Hej.." Lød hendes svar gennem natten. Farvrigt var den oplyst, med raketterne mægtigt hævet over himmelen, og med gang i den med de mange fulde mennesker. Maylana rullede med øjnene af dem. Hun fattede ikke dette ved mennesker. At blive fuld, feste.. Og så slet ikke huske det, som var sket? Hun så ingen mening i dette... Absolut ingen..
"Kan du ikke nyde denne nytårsaften..?" Det var halvt et spørgsmål, og halvt et svar. Det var tydeligt, at han ikke var så begejstret for denne aften, da han kunne sidde og stirre fraværende på en sten? Hun smilte skævt til ham. Et roligt smil, hvor en svag kulde hang i, hvilket blot var normalt for Maylana. Hun hentydede til, at hun end ikke selv kunne nyde aftenen. Noget manglede her for hende.. Hendes søster!
*Mays.. Hold dig fra de fulde mænd.. De er ikke rare!* Lød det i Maylanas hoved. Hendes søster brød ind. Deres tvillingepati var svagt igang. Maylana besvarede, og for hvert svar blev hun en anelse fraværende, som blev hun trukket ind i hende selv.. Ind i en samtale, hvilket også var halvt sandt. Hendes øjne flakkede mellem begivenhederne omkring hende og så denne dreng, der sad stille og rolig på bænken. Hvorfor mon han var taget hertil? Til den del af Port Angeles, som var mest befolket og vildt?

Han kiggede lidt længere på hende før han så langsomt rystede på hovedet.
"Nej... For at være helt ærlig så hader alle lysene, larmen, drikkeriet og det der nu følger med" sagde han og lod med vilje sin svage britiske accent komme ind i stemmen.
Han kiggede lidt mere på hende, før han så konstaterede.
"Du virker nu heller ike selv særlig glad for... Alt det her" sagde han og lavede en fejende bevægelse ud mod alle menneskerne og rakkerterne.
Selvfølgelig var der nogle der spillede seje og kastede heksehyl og de lange bombe ting som bare larmede som en i fanden, hen imod dem.
Michael værdigede ikke engang dem et blik, dem var han ligeglad med, pigen havde all hans opmærksomhed, lige nu ihvertfald...

Hun lyttede til ham, og var helt enig i hvert eneste ord der kom over han læber. Roligheden hang tungt omkring hende, og lod hende holde sig neutral, selv da de få prøvede at være 'sjove' og kastede det larmende stads mod dem. Hun rullede med øjnene, som bar et præg af kulde. Hun lagde svagt hovedet på skrå.
"Mhh.. Forstår dig.. Men hvad laver du så her? Et meget befolket og larmende sted.. Og med alle de fulde mennesker?" Spørgsmålet hang let imellem dem. Hun kunne nemt få den tilbage igen, da hun selv ikke synderligt brød sig om dette. Det var for larmende, og vildt efter hendes smag, men farverne fra fyrværkeriet fascinerede hende en smule. Hun elskede farver, men hun holdt facaden, og lod det ikke blive vist på nogen måde.
"Bryder mig om dette? Nej.. Hader larmen, alle de fulde mennesker, alle de skrig og al den festen.. Dog fascinerer farverne mig" Indrømmede Maylana med en rolig stemme, og lod et svagt køligt smil glide over sine smalle læber. Let lagde Maylana atter hovedet på skrå. Facaden var som en mur for hende, som kun ganske få kom igennem. Hidtil var det kun hendes søskende, som egentlig var kommet igennem, havde set hvilke lidelser, glæder og ellers bare følelser, som lå gemt dybt i hende.
Hun betragtede pladsen ved siden af drengen, hvor den uåbnede øl blot fyldte. Hendes gyldne øjne gled mellem ham og pladsen, som var ved hans side. Hun overvejede at flytte øllen og blot sætte sig, men hun holdt sig venlig.. Høflighed, skønt hun egentlig hadede det.
"Kan jeg sætte mig ved siden af dig?" Ordene lod roligt ud i den farvrige nytårsaften. Spørgene og tålmodigt lod hun sine øjenbryn skyde i vejret. Hun løftede svagt sit hoved, så hendes holdning nu udstrålede rank.

Han tog øllen og smed den hurtigt ind til de fulde.
Den hule lyd der kom, tydede på at han havde ramt et/en eller andet og personen bare var for fuld til at reagere på det.
"Sæt dig endelig..." sagde han og hurigt forsvandt hans britiske accent igen.
Michael lavede nogle feje bevægelser hen over sædet og smilte lidt til hende.
"Aaaah... Et itiligent(?) spørgsmål... Men spørgsmålet er ikke hvad jeg Laver her, men hvorfor jeg ikke lavede noget her" sagde han så med et kryptisk smil.
Hans brune, lettere røde, øjne kiggede på hende med intiligent(?) og gennemborende blik.

Hun betragtede øllen, som fløj igennem luften, og velplaceret ramte en af fulderikkerne, som end ikke reagerede på det. Det lod til, at han var for optaget af at kigge på sine venner og komme med jokes, som end ikke havde det fjerneste del humor i sig. Selv grinede han højere end de andre. Der lød ærgrende stemmer fra dem. De andre havde set øllen blive smadret mod deres ven, men de havde ikke set, hvor den var kommet fra. Maylana rullede let med øjnene, som bar en gylden farve i sig. En gylden brun, som så mange piger stræbte efter.
"Tak.. Et godt kast, meget velplaceret" Ordene kom i et roligt tonefald med en kulde i undertonen, som blot tilfaldt til, at facaden skulle forblive oppe. Atter var hendes øjne og opmærksomhed på ham, og let satte hun sig på bænken, og så sig ganske kort om, inden hendes øjne atter endte på denne dreng. Dette menneske. Han var anderledes.. Ikke nær så festende, som de andre, der tilbragte denne nytårsaften i Port Angeles.
"Arh.. Det er rigtigt.. Hvad lavede du så ikke her?" Roligt kom ordene fra hende. En knusende ro hang om hende, mens hun blot betragtede ham med et tilsvarende blik, hvor kulden var som gennemborende istapper. Hvis man kendte Maylana ville man vide, at dette var ganske normalt fra hendes side. Sådan var hun blot, og havde altid været sådan. Hun hævede svagt, atter, sine øjenbryn, mens hun lyttede til larmen, som nu svagt begyndte kun at lyde i baggrunden. Farverne fra raketterne eksploderede over den ellers så stjerneklare nat. Det hele blandede sig oppe på himmelen, og gav natten et magisk strejf over sig. Hvis larmen havde været mindre, og med mindre fulde, ville det have været et perfekt syn for det blotte øje.
Maylana så hvordan hans blik bar et præg af intelligens og gennemborende var vendt mod hende selv. Hun ignorerede det, som var det et normalt blik hun atter fik fra ham. Måske da han så på hende blot fem minutter tidligere? Gådefuldt lod hun halvt sit blik hvile på, og så svagt på himmelen. Alle de farver, som folk end ikke anså som noget specielt. At drikke var vigtigst for størstedelen af de fulde, som tilbragte tiden her i Port Angeles med deres venner.

"Jeg deltagede Ikke i drikkeriet... Men jeg har bare siddet her... Holdt øje med stenen for at sikre mig at den ikke løb væk" Sagde han.
Det sidste var sagt som en Sarkastisk tilføjelse, eftersom der ikke var nogle sten der bevægede sig medmindre man kastede med dem.
Hans ansigt kunne ikke måle sig med hendes totale maske, men den var tæt på.
"Men tak for det... Jeg fik øvelse på Børnehjemmet" sagde han bare med en let ligegyldighed.
Han stivnede let. Hvorfor havde han afslørede det for den her pige?
Der var noget over hende... Noget tiltalende.

//Hvornår kommer du tilbage til emnet???//