Familiedag ;D

Tid: kl 9 om morgenen
Sted: Skoven i La Push
Vejr: Dejligt køligt, men self. overskyet
Omgivelser: Træer ;D
Påklædning: http://nanabanana.typepad.com/.a/6a00e550039a8388330120a66fcc72970c-800wi

Terry gik med meget langsomme skridt igennem skoven, med sin lille datter Vita i hånden.
Hun smilede svagt og så ned på datteren med et kærligt blik. Selvom at det var hårdt, at være alene mor til et lille barn, elskede hun Vita højt, og ville gøre alt for hende. Terry nød især stunder som disse, hvor de kunne være uforstyrret sammen.
Men Terry holdte godt øje med at de ikke kom over i den side af skoven hvor de forbandede blodsugere kunne gå frit omkring, man vidste jo aldrig om de ville føle sig fristet af et lille uskyldigt barn.
Terry satte sig på hug foran Vita med et lille smil "Nu fryser du ikke vel skat?" spurgte hun og fik en bekymret rynke i panden, imens hun trak Vitas hue længere ned over hendes øre.

Vita smilte og rystede på hovedet. " jeg fryser ikke det mindste " sagde hun og grinte. Hun havde det ligesom sin mor med varmen, men hun kunne ikke forvandle sig endnu. Hun kiggede på sin Mor og man kunne se i hends øjne hvor meget hun elskede Terry og ville være ligesom hende. " hvornår bliver jeg ligesom dig, mor?" spurgte hun nysgerrigt og klemte Terry's hånd, med sin lillebitte hånd.

Terry grinede "Jeg skal nok stoppe så" lo hun og begyndte at gå igen "Forhåbentlig aldrig.." sagde hun så med et lille suk og så ned på sin elskede datter, som hun bare ønskede det bedste for. Ikke et liv hvor hun hele tiden skulle bekymre sig om vampyrer og menneskers uvidenhed.

Vita sukkede og smilte så. " men jeg vil være ligesom dig " sagde hun og klappede i sine små hænder, mens hun grinte. Hun ville gerne kunne forvandle sig til en ulv ligesom sin mor. Hun ville være stærk og modig ligesom hende.
Vita kiggede glad på Terry og man kunne se hvor meget hun øsnkede at blive ligesom sin mor.

"men Vitsen, det er slet ikke særlig sjovt" sagde Terry opgivende over den lille piges ukuelige entusiasme for at blive varulv.
De ældre havde faktisk været imod at Terry havde ladet sin datter vide at der fandtes varulve, men af sikkerhedsmæssige årsager, havde Terry valgt at fortælle det alligevel. Mindet om dengang de bad hende om at aflevere den lille Vita til børnehjemmet sved stadig. Men Terry havde indædt beholdt sit barn, og det var hun glad for idag, hvor hun bedre kunne styre sig.

Vita grinte og rystede så på hovedet. " Jeg mødte en af de ældre i dag " sagde hun og trippede glad, for hun elskede at snakke med dem. Selvom en af dem ikke var særlig vild med hende, pga hun var halv menneske og halv ulv. " Han sagde at jeg skulle hilse " sagde hun og legede med en tot af sit brune glatte hår. Hun vidste godt at hendes mor ikke var særlig vild med nogle af de ældste, men det var kun fordi at hun lagde mørke til hvordan Terry reagerede når hun talte om dem.

Terry rynkede brynene og så ned på sin datter "tak.." svarede hun en smule fraværende.
"Men jeg vil helst ikke have at du går rundt alene og snakker med dem.." Hun bed sig i læben og Vita's hånd et lille klem.

vita grinte og smilte så. " men han skulle bare snakke med mig " sagde hun undrende og smilte til sin mor. Hun kiggede op på himlen og sukkede så en enkelt gang. Hun ville ønske at hun var ligesom sin mor

Terry så skarpt på hende "Om hvad?" spurgte hun og blev forskrækket, da hun kunne høre hvor vred hun lød. Hun håbede på at Vita ikke opfattede det som vrede imod hende, men Terry blev altid så vred når de ældste skulle blande sig i noget der ikke kom dem ved. Og ifølge hende, hørte Vita ikke ind under noget de skulle bekymre sig om.

Vita's smil stivnede og hun kiggede bare på sin mor uden et smil. " De ville vide hvornår jeg havde fødselsdag " sagde hun og satte sig ned på jorden og lagde armene over kors.

Terry stoppede op og så undrende ned på Vita. "Hvorfor i alverden ville de dog vide det?" spurgte hun og satte sig ned på hug foran Vita med et forsigtigt smil.

Vita grinte og havde fundet ud af det før hendes mor havde. " de vil sikkert vide hvornår jeg stopper med at vokse, så de ved hvornår jeg bliver ligesom dig " sagde hun og klappede glad i hænderne.

"Du bliver ikke som jeg, hvis jeg kan forhindre det" svarede Terry indædt og bed tænderne hårdt sammen.

Vita klappede sin mor beroligende på kinden og fniste så. " jaja, rolig nu mor " sagde hun drillende og grinte. Hun kunne ikke lide når hendes mor var sur, men sådan var det nogle gange.

Terry blødte en smule op "Det må du undskylde skat.." mumlede hun og rejste sig langsomt "Du ved at jeg ikke er så glad for det her.." Hun bed sig i læben.

Vita grinte og smilte så. hun nikkede en enkelt gang og så rundt i skoven. Hva skulle de egentlig lave her i skoven ?

"Vita skal vi bygge en hule?" spurgte Terry med et lille smil.

Vita klappede glad i hænderne og fniste. " Yay, i et træ " sagde hun og hun fik et lille flimt i øjet. Hun elskede at bygge huler og klatre i træer selvom hun altid skrabede sine knæ når hun klatrede.