Legepladsen! xd

D :: Den 20 Juni, en søndag.
S :: Forks legeplads.
T :: Eftermiddag, næsten aften.
O :: Ingen børn. Voksne styrte forbi legepladsen for at nå hjem.
V :: Der støvregner men er lunt nok.

Will sad på en af gyngerne. Den knirkende lyd gentog sig selv igen..Igen..Igen og igen..I den helt sammme rytme som bare fortsatte ud mod den røde sol, og den allerede lyserøde himmel. Ingen lagde mærke til ham, han var nærmest et spøgelse. Så perfekt..Så hvid. Folk der så ham troede tit at det var noget de forstillede sig. Will var lligegla, han kunne godt lide bare at være sig selv. Støvregnen dæmpede for de skær solens sidste stråler sendte. Folks ansigter blev svagt rosa i skæret, men det påvirkede ikke hans blege hud. Will måtte tage sig sammen for ikke at springe ind mellem menneskerne og sætte tænderne i en af dem med det samme. Han knugede hårdt om gyngens jernkæder og mærkede at han kom til at trykke dem sammen. "Ups" Mumlede han, men lød ikke til at han var ked af det.

Vita havde stået og betragtet vampyren i noget tid nu. Han så trist ud og hun kunne ikke lide når folk var triste. Hun fniste lidt og tog et lille skridt frem med sine små ben. " hvorfor så trist ?" spurgte hun og smilte lidt. Hun kiggede på gyngen og så at han holdte hårdt fast i jernkæderne. " ikke ødelægge legepladsen " sagde hun og smilte til ham. Disse vampyre var nu nogle fascinerende væsner. Vita gik elegant over til ham og stilte sig foran ham. Hendes brune krøller var sat op og hendes isblå øjne kiggede nysgerrigt på ham. Vita vidste hva hun var. Hun var en Varnske.

Will kiggede forundret på den lille pige..Øhm..Varulv! nej øhm..Varnske? Han betragtede pigen i lang tid. Hun vidste tydeligvist hvad hun var, halv varulv. "Øh Hej?" Sagde han med et svagt smil og grinede dæmpet. en frisk lille pige ^^ "nej ved du nu hvad? Hvorfor tror du jeg er trist?" Spurgte han med et dæmpet smil om munden og kiggede hurtigt på sin hånd som han fjernede med det same. "Nej nu har ret" Grinede han. "Det må man vidst ikke gøre vel?" Will smilede muntert og betragtede hende. Han smilede stadig, hvor var hun dog livsglad, og facinerende.. En lille pige .. En hvalp godt nok .. Men som stadig var så menneskelig.

Vita smilte til denne fascinerende vampyr og rystede svagt på hovedet, så hendes små krøller hoppede. " Det må man ikke " sagde hun og grinte en lille fin latter. Hun kiggede på ham og lagde hovedet på skrå. Xenia vidste at han ikke ville gøre hende noget ellers ville hendes mor blive meget vred. " du ser bare sådan ud " sagde hun med sin lille fine stamme og gik hurtigt over til en af gynderne og prøvedet at komme op på den, men det kunne hun ikke da hun var for lav. " Dumme gynge " gryntede hun og lagde armene over kors og så surt på gyngen. Xenia prikkede til gyngen, så den vippede svagt og det fik hende til at fnise.

Will kiggede på hende. "Er det forbudt?" Spurgte han og lod som om han var forbavset. Han øjne kiggede kort over på en pige der gik alene, og han var ved at rejse sig op da han kiggede ned i jorden og satte sig igen. Will kiggede ppå pigen og smileede kort. "Skal du ha hjælp med at komme op på gyngen? Jeg kan godt skuppe dig en lille tur?" Det sidste var et svagt grin og han smilede inden han rejste sig og ragte hånden ud til hende for at han kunne løfte hende op på gyngen. Han grinede muntert og smilede til pigen.

//will du skal da ik lege pedo overfor min datter?! xD//

Vita grinte og rystede såp å hovedet. " nej tark.. " sukkede hun og satte sig ned i sandet. Hendes mor ville nok ikke bryde sig om at hun talte med en vampyr. " min mor bilver meget sur " sagde hun, men smilte stadig til ham. Et lille fnis lød fra hende og hendes brune hår flagrede svagt i vinden.

// haha xD No pedo Willi ^^ Skulle du ødelægge emnet, Terry ? xD//

//nu chrasher jeg sq!///


Terry kom løbende ind i Forks. Hun var helt ude af sig selv, hun anede ikke hvor Vita var henne! Selvom at hendes datter var meget ansvarlig af en 4 årig at være, kunne man aldrig stole på hendes omgivelser!
"Vita?" Kaldte hun, og vidste at hun som det første skulle lede på legepladsen, men skød alligvel en omvej igennem parken for at være helt sikker.
Da hun ikke fandt Vita der, fortsatte hun hastigt over imod legepladsen, som hun vidste at Vita bedre kunne lide, end den der var i La Push, da denne var større.
Terry stoppede op med det samme, da hun fangede duften af Vita, blandet sammen med stanken fra en vampyr. Terry's første indslag var at blive vred, men så huskede hun at hendes lille datter var i fare, og hun blev istedet rædselsslagen.
"Vita!" råbte hun igen og løb ind på legepladsen hvor hun ganske rigtigt fandt Vita i selvskab med en ukendt vampyr. Terry gik derover med hastige skridt og et dæmpet knur. Hun kneb øjnene sammen og stillede sig imellem vampyren og Vita.
"Du holder dig væk fra min datter, hører du?" hvislede hun dæmpet og advarende til manden.

Will smilede muntert og grinede. "Så sur?" Spurgte han og smilede til hende. Han satte sig hen på 'sin' gynge igen og vippede frem og tilbage. Han fik vinden til at suse mod hendes gynge så den gav et lille spjæt fra sig. Han grinede af hendes fnis og rystede på hovedet. Han trak ikke vejjret for ikke at lugte hende. Men det var ikke så slemt når hun kun var halvt. Will blev forskrækket og ville rykke bagud, men gik ind i gyngen og landte i sandet med et forpint udtryk i øjnene. Han kom hurtigt på benene og kiggede på kvinde..Pigen..Eller damen? Ja hvad var hun egentlig? Hun så vildt ung ud og alt det. Will betragtede hendde med et først skræmt udtryk i ansigtet. "Jeg kan se hvad du mener" Hviskede han til pigen og kunne ikke lade være med at grine. "Aj undskyld" Sagde han og prøvede at holde masken, men lænede sig forover i et varmt grin. Will var en utrolig anderledes vampyr. Han kunne lege, han grinede varmt og ikke køligt eller dødt. Som om han stadig var lidt menneske. Det skyldes athan ikke kunne give slip på sit gamle jeg. Han smilede svagt og tog sig så sammen til at kigge på Kvinden. "Vita?" Spurgte han og satte sig på hug foran hende. "Undskyld." Han smilede muntert til hende og prikkede hende på næsen. Han fik vinden til at puste til hendes hår. Will rejste sig op og stirredekort på Varulven. I et kort sekund spændes alle hans muskler og det kunne se ud som om han ville angribe. men i det næste var han væk. Han lugt blev svagere og svagere, og han var allerede i udkanten af forks, hvor han så stoppede op og smilede svagt.

Vita fniste lidt da han prikkede hende på næsen, men hendes ansigt blev helt trist da han var væk igen. " Farvel, Willie " hviskede hun og så op på sin mor med et lille undskyldende smil. Hun vidste ikke hva hun skulle sige? hun havde jo bare snakket med ham og leget lidt. " undskyld mor " hviskede hun og krammede hendse ben da hun ikke kunne nå hendes arme. Vita vidste godt at hendes mor stolede på hende, men hun ville jo bare snakke med ham. De var jo ikke så farlige mod Vita.

Terry bandede indvendigt, da hun vidste at hun var en sucker for vampyrenes charme.
Hun blev lettet, da han forsvandt og hun vendte nu bekymret blikket imod Vita og løftede hende op "Vita.." sukkede hun "Hvor mange gange har jeg ikke sagt det? Du skal holde dig væk fra de vampyrer, man ved aldrig hvad de kan finde på!" Hun trykkede sin datter tæt ind imod sig og gav hende et kys på panden. "Og lov mig så at du aldrig bare går væk hjemmefra, uden at sige hvor du går hen! Jeg har simpelthen været så bekymret" Terry så dybt ind i Vita's øjne med et bedende blik.

Vita fnise og kom i tanke om da hun sagde til sin mor hvor hun gik hen. " jeg sagde det altså til dig " sagde hun og fniste endnu engang. " men du snork sov " fniste hun. Vita vidste godt at det var dumt at snakke med en vampyr, men hun syntes de var charmerende og fascinerende men det sagde hun ikke til sin mor. Vita kyssede Terry på kinden og nikkede så. " jeg skal nok " sukkede hun

Terry kunne ikke lade være med at grine. Det kunne hun aldrig, når det var Vita, som selv syntes at det var sjovt.
"Årh min pige..." sukkede hun "Hvad skal der dog blive af dig?" Terry begyndte at gå ud fra legepladsen, stadig med Vita holdt tæt ind til sig.

Vita fniiste og prikkede sin mor på kinden. " jeg skal blive stor " sagde hun og kiggede med kloge øjne op på Terry. Hun elskede at spille klogere end sin mor og nogle gange var hun det faktisk og det morede hende meget.
Vita vidste godt at det avr farligt at snakke med vampyre eller faktisk bare være sammen med dem, men hun kunne ikk gøre for det. De var så charmerende og fascinerende. Hun havde aldrig rigtig talt med en vampyr før i dag, men hun havde set en masse rundt omkring.

Terry grinede og trykkede sin næse imod Vitas "Vel skal du ej, du skal være min søde lille datter forevigt" drillede hun og begyndte at kilde Vita i siden. At lege med sin datter var noget af det bedste Terry vidste, for det var umuligt for hende at være sur sammentidig, for Vita var bare sådan en lille humør bombe.

Vita grinte en fin lille latter og slog drillende ud efter sin mor. "Joho !" sagde hun og hendes stemme blev lidt skinger i det, men jun fordi at hun grinte samtidig.

Terry grinede "naaarj, du bliver lige her" udbrød hun og gav hurtigt slip på Vita så hun lige faldt to centimeter, før Terry holdte om hende igen og lod som om at hun var forskrækket, men med et stort smil "hooov" fniste hun.

Vita skreg hurtigt men stoppede så og holdte godt fast i Terry's bluse. " Chok " sagde hun og grinte så. Hendes tanker var meget voksne, men det ville de nok ikke være så meget mere.

Terry grinede "upsii hva?" spurgte hun drillende.

vita sukkede og grinte så. " Meget stort upsii " sagde hun bebrajdende men mest drillende.

Terry lo og kyssede Vita's pande "Jeg ville aldrig tabe dig musling" lovede hun.

" sejt " sagde hun grinende og sukkede så. " smager de godt ?" spurgte hun dumt og grinte.

"Hvem?" grinede Terry "Muslinger?"

Vita fniste endnu engang og nikkede. " jaah, smager de godt?" spurgte hun undrende.

Terry lukkede tænderne sammen om Vita's arm og grinede "Hmm.. jeg synes de smager fantastisk!" sagde hun og slap leende igen.