glæde ?

Tid :: kl.15.00
Sted :: Skoven
Årstid :: Efterår
Vejr :: Der regner
Omgivelser :: Træer, regn og stilhed
Påklædning :: Jeans, sorte converse, hvid bluse og en sort jakke.

Regnen faldt hurtigt ned og lavede store vandpytter rundt omkring i skoven. Regnen gjorde også Eva’s mørkebrune hår vådt, men hun var ligeglad. I dag havde hun valgt at lade sin maske ligge derhjemme og hun ville nu prøve at gå uden den i dag. Hun kørte en hånd gennem håret og kiggede smilende rundt i skoven. De fleste hadede regn, men Eva elskede det. Hun elskede at føle regnen mod hendes ansigt og hoppe rundt i vandpytterne som da hun var et lille barn. Regnen faldt omkring hende og det fik hende til at smile. Hun vidste at hun var en varulv og det havde hendes far også være. Hun var glad for at være anderledes end rigtige mennesker. Et lille grin undslap hendes læber og hun snurrede en enkelt gang rundt og sukkede glad. ” Im singing in the Rain..” sang hun og fortsatte på sangen, mens hendes ansigt lyste af glæde.
Ingen ville kunne tage den glæde fra hende: at se på regnen og mærke dens kærtegn i hendes ansigt. Hun smilte og hoppede over i en vandpyt og grinte en fin lille latter som da hun var barn. Hun sang stadig og nød at kunne synge uden at folk hørte på hende.
Eva var nu engang glad for den hun var, men nogen gange kunne hun godt blive sur på sig selv da hun var alt for godtroende. Hun kiggede op på den overskyede himmel.
La push og Forks var gode byer, men dem som kom fra storbyen ville nok ikke kunne lide regnen her eller deres størrelse dog kunne Eva godt lide at bo her. Hun elskede faktisk livet her i denne lille by.
Hun kørte langsomt en hånd over sit ansigt og mærkede at masken ikke var der hvilket fik hende til at smile stort, hun havde gjort det hun gik uden sin maske.

Et kraftigt råb lød inde fra den lille hytte i skoven, efterfulgt af et klir som kom fra en talerken der ramte muren. "FUcK!" Udbrød stemmen fra huset og der lød små klir da pigen samlede skårene op. Emily smækkede døren bag sig med et hidsigt råb som regnen dyssede ned. Hun løb glidende igennem luften i modvind og blæsten drev den lette regn ind i ansigtet på hende. Vinden susede forbi hende, men sænkede ikke hendes fart og beslutsomme ansigt, der ikke røbede noget som helst!
Efter noget tids løben mærkede hun de kræftige rystelser i hele hendes krop og koncentrerede sig sørgmodigt om ikke at bukke under for det hele..Styrke. Tænkte hun, Styrke var det hun manglede. Dog mærkede hun sorgen tåge omkring hendes tanker. Regnen tog til og piskede nu ind i hendes ansigt. Den samlede sig til små dråber på hendes følelsesløse kinder, dråber der trillede ned mod hendes mund og hage.
Underligt nok smagte nogle af dem af salt.

Eva’s blik flakkede rundt efter den som havde skreget. Hun havde også hørt en dør smække og e tallerken smadre? Hun sukkede og stoppede med at synge. Hun kiggede rundt, med et lille smil på læben. Hun troede vist nok det var en pige der havde skreget eller også havde hun bare forstillet sig at der var noget der havde skreget.
Eva bed sig i læben og kunne stadig mærke regnen, der piskede ned, mod hendes ansigt. Hun bed sig i læben og ville til at råbe noget men ville lige lytte efter nogen før hun råbte. Hun lukkede øjnene og lyttede efter trin og hun kunne høre nogle svage trin der kom tættere og tættere på, personen var vist vred ?
Hun åbnede øjnene og åbnede munden men der kom ingen lyd ud, hun sukkede og smilte så. ” Hallo ?” lød hendes stemme gennem skoven og de fleste ville vist kunne høre den vis de gik inde i skoven.