Mørk og sne

Emne: Mørk og sne Ons Dec 23, 2009 4:08 am

S = Forks skov
O = Irl
T = Irl
v = Irl

Azkhaz kom gående hen ad en lille sti i mørket han kiggede rundt på næsten alt der bevægede sig, vinteren havde overtaget her i skoven, det sne han trampede på var is hårdt kunne han mærke mod foden, det var overhovedet ikke til at gå længere det var meget irriterende for ham han ville hurtigt videre inden det blev lysere og måske der begyndte at komme myldre i skoven af folk der var ude og løbe en tur eller noget. Han stoppede med at gå bare for at få en pause fra det hele gåen og det, han tog en gammel bog frem han kiggede ned i den det var næsten ikke til at se det var jo umuligt men med nærmere koncentration kunne han se den håndskrevne linjer i den, det var nærmere bare gamle skrifter i den men alligevel han ledte efter et lille sted i skoven, det var anden gang han var her, lige på dette sted havde han været for næsten 20 år siden han skulle finde noget han havde lagt bort i et uheld.
Hans sorte læderjakke der gik ned til knæene hang op af ham han vidste ikke hvorfor han havde den på åbenbart havde han kun lyst for han var jo en Vampyr han kunne ikke mærke kulde overhovedet, han hørte en ugle i nærheden men det var lige meget han ville videre han travede hurtigt videre på fødderne han, han lagde bogen ned i en lille taske som hang ned af skulderne for ham..

Emne: Sv: Mørk og sne Ons Dec 23, 2009 4:18 am

Claire gik igennem skoven med rolige skridt. Hun havde bestemt sig til at gå igennem byen Forks. Hun havde rejst i virkelig lang tid og hun havde sådan set aldrig nogen sinde rigtig været i Forks. Hun var mere den der rejste fra by til by sådan. Nogen gange kunne hun endda finde på at tage til et andet land. Hun var en strejfer. En strejfer der mange gange havde penge på en eller anden underlig måde. Hvis man kendte hende ville man nok undre sig lidt over hvordan det var at hun fik sine penge. Men de fleste vampyre kunne vil gætte sig til at hun bed sine ofre, fik dem dræbt og derefter fik deres penge. Mange gange havde hun nogen gange været meget heldig og derfor havde haft mange penge. Hun var ret heldig med alt dette. For hun kunne købe sig hvad hun ville. Hun boede ikke et bestemt sted. Hun var en ener. Hun havde godt nok gået forbi Forks mange gange men havde aldrig tænkt på at gå ind i byen. Men nogen gange vidste hun at det var skæbnen der skulle afgøre det hele. Og skæbnen ville hende åbenbart det at hun skulle gå igennem denne skov. Hun var iklædt en korset, en meget stram en der var bundet bagfra. Den var ikke særlig stor og sørgede kun for at hun dækkede sine patter, ellers havde hun bar mave. Hendes patter var den perfekte størrelse, store men faste. Hun havde nogle stramme bukser og nogle læderstøvler der gik hende til under knæet. Der var 3 cm hæl på, men alligevel var hun på en underlig måde meget lydløs. Hun havde et slags bælte med nogle forskellige redskaber i. Det var bundet om livet på hende. Ellers havde hun en kappe som var sort der gik over hendes skuldre og ned til hendes ankler. Hætten var trukket over hendes hoved så der kom en underlig skygge hen over hendes meget kønne ansigt. Hun havde nogle helt klare og isblå øjne. De var helt anderledes end fra alle mulige andre vampyres øjne. Lige på dette tidspunkt var de ikke røde. Men hun var heller ikke sulten af en eller anden underlig grund. Det havde hun ikke været i et godt stykke tid nu.

Emne: Sv: Mørk og sne Ons Dec 23, 2009 4:36 am

En let puslen kom inde fra skoven. Det lød som når en lille mus pillede afsted gennem skovbundne. Dog var dette ikke en mus. Dette var noget langt mere egendommeligt. De barre snehvide fødder dansede let og yndefuldt overskovbundne. Det lignede næsten ikke at de ramte jorden.
"Hihi" lod en fin klar latter. Den minnede om et vinden der leger i en grotte fyldt med istapper. Så fin, klar og ren.
Den fine latter tilhørte det egendommelige væsen med de snehvide fødder. Dette væsen var en ung pige. På omkring de 16 år. Pigen som let dansede over jordens kolde bund bar kun en florlet, hvid sommerkjole. en kjole som denne ville man normalt ikke se folk gå rundt i på denne årstid, men pigen var noget særligt. Hun var ikke som andre menneske. Faktisk var hun slet ikke et menneske. Nej hun var en vampyr. Og enda en af dem som var særlige. Vampyrpigen, Josephine som hun hed, havde en evne. Ikke sådan en evne som f.eks. at kunne cykle på et hjul. Hendes evne var at hun kunne styrer folks følelser. Hun kunne få vrede folk til at blive helt kærlige og blide som den lette brise på en hed sommerdag.
Der lod endnu et lille fnis fra Josephine. Men lige med et stoppede hun. Stoppede næsten i luften og lod sig let og elegant dumpe ned på begge fodsåler. hun lagde nakken let tilbage og kiggede undersøgende omkring.
*mhh...* tænkte hun og snussede til luften.
*interresant..* tænkte hun og et lille smil gled op på hendes lyserøde læber.
Som andre vampyre havde Jose en utrolig stærk lugtesans. Langt stærkere end normale mennesker overhoved kunne drømme om. Ja selv stærkere end en hunds. Dog var dette ikke noget særligt indefor vampyrfeltet.
Joses blå øjne fik et skær over sig. et skær af nysgerrighed, legesyghed (hvis man da kan sige det) og selvgladhed.
*andre vampyre. ja det her skal nok blive sjovt* Det lille smil voksede og gav udsyn til hendes tænder som var lige så hvide som en fin hvid.

Emne: Sv: Mørk og sne Ons Dec 23, 2009 4:54 am

Lyden lød over den iskolde og forfrosne jord, hvor sneen havde lagt sig i et efterhånden tykt lag. Man ville tro det var en hund, der gik der mellem buske og træer, og satte spor efter, hvor den havde gået. Dette var det dog kun halvt. Dette var en pige, hvis anden form var en ulv, men hun holdt sig i den menneskelige form. Hun så ingen mening i, at løbe rundt som en ulv, ikke nu i hvert fald.
Klokken havde allerede slået mange, men alligevel gik Dawn rundt herude i skoven, velvidende at hun kunne støde på farer, som ville blive enten store smerter eller hendes død. Dette sendte dog blot et skævt smil over hendes læber. Ikke meget skræmte hende, for hvorfor rende rundt og være bange for at være den næste, hvis liv ville ryge, langtsom, hurtigt eller blot smertefuldt. Dette var ikke tanker hun havde ofte, men nu hvor de endelig kom, hvorfor så ikke danne billeder, og gøre dem større, end det egentlig rigtig var?
De blå øjne holdt sig på det, der var foran hende. Hun længtedes underligt nok efter månens skær, som lå gemt bag træernes toppe, som også skjulte himmelen i det hele taget. Dawn lod sine tanker holde sig oppe, da hun altid følte sig en smule ensom, når hun var ude og gå en tur om natten. Dette ville hun selv blot kalde for en gåtur, som blot ville bringe hendes tanker igang. Det var længe siden, at hun sidst havde ladet sine tanker få frit løb, som nu. Hvilke farer skulle der være i denne nat? Hendes tanker havde sløret Dawn's sanser, så hun bemærkede ikke de tre vampyrer. Alfaer
Lidt efter lidt mærkede Dawn en stank snige sig ind på hende. Hun rynkede næsen, og kæmpede med ikke at nyse. Der var tre af slagsen! Da hun var helt væk fra sine tanker, eller næsten da, var stanken stor. Der var tre, det kunne Dawn tydeligt lugte, og de var alle alfaer. Sikke en skøn aften det kunne blive, hvis hun løb på dem alle tre på samme tid. Hun strakte sig let, og fortsatte fremad. Dette skulle ikke være en hindring i hendes gåtur her i natten. Vampyrer eller ej, så ville Dawn have sit frie løb for sine tanker, og da i det mindste en god gåtur. Hun stoppede op i ganske få sekunder, lukkede de klare blå øjne, og prøvede lugte sig frem til, hvor de hver især stod, men heldet var ikke lige oppe. Ikke fordi hun ikke havde en god lugtesans, men snarere fordi hendes tanker slørede hende en smule nu, hvor de endelig var fremme på fuld drøn.
Dawn åbnede sine øjne, og atter gik turen fremad. Hun ville have sin friske luft i fred, men det var umuligt, da de tre vampyrer forpestede den med deres stank, som tungt fyldte natten, som Dawn havde haft en håb på, ville blive en god og frisk aften. Uheldigvis ville den sikkert ikke blive sådan. Et let men lydløst suk kom over hendes læber. Dette var blot endnu en hindring i en fantastisk tur i denne smukke snefyldte nat.

Emne: Sv: Mørk og sne Ons Dec 23, 2009 4:55 am

Azh mærkede en vampyrs tilstedeværelse i skoven, han vendte sig om som vinden og så direkte mod personen, han lugtede endnu en gang endnu en gang og forsatte i lidt tid til han kunne mærke det var en kvinde en vampyr kvinde, en stærk en mægtigt som ham selv en Alfa de stærkeste!*Hvad mon en som hende laver her? det er nok et dårligt spørgsmål fordi det er jo det samme som at sige hvad laver en snog laver i et hul.* Han grinede lidt af sig selv fordi han virkede barnlig og særdeles dum, men han strakte hele sin krop og fik sig selv til at gå i retningen efter vampyren der var der en hun køns vampyr, hans røde øjne stirrede mod retningen han satte farten op til over menneskelig fart meget hurtigere end en normal vampyr nogen sinde ville komme op men det var lige meget, da han endelig kom i nærheden af lugten satte han farten ned, han nynnede en lille sang Cry over celts-lord of the dance, han så direkte ansigtet på vampyren nu og bukkede sig ned for at hilse "Goddag?" han stod nu over for en over smukkelig pige (Phine).

Emne: Sv: Mørk og sne Ons Dec 23, 2009 5:09 am

Claire sagde overhovedet ikke noget. Selv ikke da det var at hun kunne dufte to vampyre og én vareulv. Hun var ikke kommet for at sludre med nogen overhovedet. Hun var egentlig blevet sendt for at dræbe nogen. En vareulv ja, men ikke denne der var i nærheden. Hun blev bare ved med at gå igennem sneen og på en eller anden underlig måde, lykkedes det hende rent faktisk at komme igennem det helt fuldstændig lydløst. Hun lod en tunge glide hen over hendes underlæbe. Nogen havde søgt hendes hjælp og bedt hende om at tage til denne by for at dræbe og hun kunne ligeså godt gøre det for pengenes skyld og for sjovs skyld? Sådan var hun bare. Hun var ligeglad med hvilke personer det var at hun hjalp. Bare hun blev betalt for det på en eller anden underlig måde. Men sådan var det bare med hende. Hun var komplet følelsesløs overfor alle mulige folk. Hun havde ingen venner og havde heller ikke tænkt sig at skabe sig nogen. Det var forkert sådan noget. Forkert at føle noget for nogen, forkert at være glad for nogen. Hun vidste hvordan det var at miste folk. Hun havde lige pludselig mistet alt på en nat.. men det var så mange år siden og lige siden dengang havde hun lovet sig selv ikke at gøre noget for nogen. Det var nemt nok at holde hvis bare at hun lod være med at prøve at lære folk at kende.
Claire havde en forfærdelig fortid som der ikke var så mange der kendte til egentlig. Hun var legendarisk eller mulige steder. For at være en af dem der kunne holde sig gode venner med Volturi og dræbe mennesker og sådanne ting, uden overhovedet at blive dræbt af dem. Men også fordi at hun blev ved med at holde det hele hemmeligt for menneskerne. Nogen gange kunne hun finde på at gøre noget ved en vampyr så den afslørede sig selv, så det var at Volturi dræbte personen. Men sådan var hun bare. Hun var ond! Hendes sjæl var ond! Alt ved hende var lige direkte ond på grund af at hun var så egoistisk og kold. Elskede når det var at hendes ofre skreg og elskede hver gang nogen led. Hver gang at nogen græd.. bare det gav hende bare mere styrke og mere lyst til at dræbe. Blod var noget af det bedste hun vidste.

Emne: Sv: Mørk og sne Ons Dec 23, 2009 5:32 am

Jose stod lidt på samme sted, men så kom en ubehagelig stank snigende ind i hendes sarte næsebor. Jose slog hænderne op fornæsen og stoppede med at trække vejret.
*EIIIIIIIIW* skreg hendes tanker. Denne ubehagelige stank kunne hun komme fra en ting. Og denne ting var noget som Jose virkelig ikke brød sig om. Varulve... Disse væsner fremkaldte altid en lyst i hende. En lyst til at dræbe. Godnok var Jose en vampyr, men hun var en usædvanlig munter en af slagsen. Man kunne næsten sige hun var høj på hyperhed.
Jose tog langsomt sine hænder væk fra næsen. Dog trak hun stadig ikke vejret. Det hjalp lidt på det. Det med ikke at trække vejret.
Udover stanken fra gadekrydset mærkede hun duften fra to vampyre. Hun mærkede at den ene af dem kom tættere på. Og det virkede ikke som om at det var ved et tilfælde. Joses øjne blev hårde som is og det samme gjorde hendes udstråling, dog gjorde hun så der udover den kolde aura var en anden aura. en som gjorde det umuligt at hade hende. Den dækkede for det meste af den kolde fasade, og fik hendes til at se helt mild, uskyldig og harmløs ud. Dog var dette langt fra tilfældet. Jose var ikke harmløs, tværtimod. Hun var en koldblodig dræber. Uskyldigheden havde hun mistet år tilbage. Og det milde ejede hun kun når hun selv ønskede det. og det var ikke så tit hun ligefrem gjorde det.
Jose mærkede duften komme tættere, tættere og tættere på. For at den som egede duften til sidst stod lige foran hende. Det var en mand, han så ud til at være lidt ældre end hende selv. 3-4-5 år? mens hun i sine tanker prøvede at gætte hans alder gled hendes blik hurtigt op og ned af ham. Dette var en vampyr hun ikke kendte, men det havde ikke ligefrem den store betydning. Hun havde mødt så mange forskellige slags vampyre.
"goddag" hørte hun ham høfligt spørge. Jose så lidt på ham uden at svare hvorefter hun en smule kort for hovedet og med en nøgtarn stemme svarede høfligt tilbage.
"Godaften" selvom hendes stemme var nøgtarn og ikke ligefram indeholdte det store væl af følelser var den underligt lokkende, let og en smule drillende. Dog log der ikke noget i det. Det var bare hendes måde at tale på. Men det kunne ikke høres, kun vis man kendte hendes godt. Og det gjorde ham her ikke. Langt fra...

Emne: Sv: Mørk og sne Ons Dec 23, 2009 3:03 pm

Azhkaz så på hende fra fødderne og op til hovedet, han stoppede med hovedet smukt ansigt en dog meget ung ansigt, cirka 15 til 18 år mente han bestemt, han gik nærmere hen til hende men stoppede nogle meter før hende og sagde" Azkhaz Compton"sagde til hende og repræsenterede sig for hende hans øjne kiggede igen forsigtigt på hende, hun var særdeles smuk som han havde
lagt mærke til før, han havde lyst til at spørge om hvad hun lavede her ude men det ville lyde dumt, og så ville hun måske vide hvorfor han var her.
Lige pludselig mærkede han en grusom lugt en brutal lugt af hund, han havde lyst til at brække sig over det eller noget men lod være det ville ikke kunne betale sig overhovedet, han vendte sig stille i retningen af varulven men kunne lugte at det var en alfa hun, hunden lugtede som om den gerne ville ud og lufte sig!, Hah! tænkte hans tanke sin gang enten var det var en dårlig tanke eller en god tanke.

Emne: Sv: Mørk og sne Ons Dec 23, 2009 4:42 pm

Claire lagde selv mærke til denne fæle lugt fra vareulven og vendte sig om og så over imod hvor det var at vareulven var. Hun smilte skævt, hun havde sådan en stor lyst til at kæmpe lige på dette tidspunkt og det ville være så perfekt hvis det var at hun vandt. Hvad var det lige hun snakkede om? Selvfølgelig kunne hun vinde! Mange syntes at det var helt utroligt og kunne aldrig finde ud af hvorfor det var at hun rent faktisk vandt så mange kampe. Hver gang at modparten skulle angribe, skete der altid et eller andet underligt. Personen kom måske til skade før den overhovedet nåede over til hende. Mange troede at hendes evne var at påføre andre smerter så det var at hun vandt med det samme. Men sådan var det jo overhovedet ikke. Volturi familien ville gerne have hende til at være med i deres familie, men hun havde takket nej, men havde også forholdt sig meget gode venner med dem. Hun nægtede at blive ved med at være sammen med dem. Hun var fri og sådan skulle det forblive! Hun begyndte at gå over imod det sted hvor det var at vareulven var. Hun opsøgte nogen at kæmpe imod, det ville være så hyggeligt at blive lidt mere øvet. Det var lang tid siden at hun havde været oppe og slås imod en vareulv og det havde endt med et meget lille ar på hendes mave, der dog havde gjort en smule ondt. Men alligevel? Hvis det var det eneste de kunne, kunne hun ligeså godt prøve at tirre vareulven.

Hvis man skulle beskrive Claire var hun meget den person der hele tiden ville opsøge fare. Hun elskede at føle noget adrenalin, men også bare at det at se folk lide var noget af det bedste hun vidste. Lige siden at hun var blevet vampyr så havde hun været på den måde. Sådan havde hun også været som et menneske nemlig. Som menneske havde hun været det koldblodige tøs der havde det med at torturere dyr og havde det med at skære i sig selv. Hun havde dog venner dengang og havde også en familie som hun var meget glad for. Hun var glad for sit liv, men elskede bare at se blod og smerte. Men så skulle hun flytte. Hun blev sure på sine forældre og kom op og skændes med dem nærmest hele tiden fordi at hun ikke kunne tage deres beslutning. De var flyttet til Californien hvor der var varmt og proppet med alle mulige tynde tøser og de var endda brune! Hun kunne ikke rigtig klare dem i hendes skole og det endte bare med at hun begyndte at låse sig ind i sit eget værelse, trak gardinerne for og sørgede for at der blev helt mørkt i hendes værelse. Så tændte hun for stearinlys og skar i sig selv. En dag, regnede det rent faktisk og hun besluttede sig rent faktisk for at gå ud. Hendes forældre var inde i stuen og hun skulle til at gå over imod hoveddøren, da hun så en ukendt skikkelse i deres hus. På den måde var hun blevet vampyr. Hendes forældre blev dræbt fordi at vampyren havde været meget tørstig. Og Claire havde bare været heldig, vampyren bed hende og gik derefter og efterlod smerten til hende selv. Hun havde haft det som om at hun skulle dø, men på en eller anden underlig måde. Var hun vel død? Hun opdagede hun ikke kunne bevæge sig udenfor ved solen.. derfor begyndte hun at flygte fra alle mulige steder. Hun lærte sine evner at kende og hun fandt ud af at hun var langt stærkere end så mange andre vampyre.
Det var fra flere år siden. Før år 1900 vidste hun. Det var meget lang tid siden. Hun prøvede dog stadig at finde ud af hvornår det var at hun var blevet født. Men det var svært når hun ikke kendte alle mulige omkring hende. Ingen havde levet på det tidspunkt hvor hun levede og vidste derfor ikke hvornår det var at hun var blevet født.

» Mørk aften