A long time..

T: Omkring middag
V: Solen skinder for engang skyld.
O: en masse legende børn
S: Lá Push strand.

______________________________________________

Kate gik igennem træerne og landede ude på den åbne strand, hendes hænder rystede let, hun havde ikke været her siden George var gået bort.
Godt nok havde han kun været omega, men alle havde respekteret ham, han havde haft mere status end nogen alfa nogensinde ville få i hendes øjne. Hun mærkede hvordan hendes knæ næsten forsvandt under hende i det hun trådte ind i den afsidides ende af stranden.
Der kom aldrig nogen her, men nogle børn havde desværre fundet vej til deres lille hule, hun sparkede til en sten, som fløj ud i vandet, nogen gange glemte hun, hvad hun var, hun hadede sig selv, men i det mindste voksede hun stadig.

Kate vidste at vampyrerne hadede hende, hadede hende for at være neutral for at hun for det meste holdt med ulvene, men hun kunne ikke gøre for, at hun var placeret i den forkerte krop.

"Du har ingen ret til at være her, din igle!" hviskede Vincent i hendes øre.
Han lød rigtig vred hvilket han også var, selvom hun var en menpyr som han kunne lugte så var hun stadig halvt vampyr og havde ingen ret til at være her, det var for ulve og almindelige mennesker, ikke vampyrer eller menpyrer.
Han havde var selv streng omkring reglerne ved la push, men folk tog ham aldrig seriøs.
Han stod i bar overkrop,et par meget slidte sko og nogle lasede bukser der var lidt ødelagte imens hans hår lå fladt på hovedet, men det havde stået op, men var faldet ned igen.
Han ville have alle vampyrer og menpyrer ud af stranden og helt væk fra La Push.

Kate havde hørt ham langt tid før han satte sine fødder på stranden, og hun havde hørt de skridt før, et lille underligt, men alligevel koldt og ugennemskueligt smil bredte sig på hendes underligt rolige ansigt " Jamen Hall'j Vincent " hendes stemme var roligt, George havde sat hende godt ind i tingene, eller skulle man sige mere end godt, nok til at hun kunne blive farlig hvis hun ville.
Kate vendte sig så hun nu stod ansigt til ansigt med ham, den maske som tydeligt dækkede hendes virkelige humør, den muntre og ubemærkelige maske skjulte de indre kvaler, smerterne ved at være her. " Men hvis de selv vil eskotere mig til Kirkegården er du da velkommen " det sidste var ikke nogen joke, men skulle tages bogstaveligt, hun havde besluttet sig for at tage stranden, og på den måde komme til Kirkegården.

"Jeg hader godt nok at være i nærheden af folk der lugter så ekstremt, men du skal ikke være næsvis!" råbte han og nogle små børn kiggede underligt på ham, men vendte sig om og legede videre igen.
Han ville forvandle sig om nødvendigt, men det skulel være lydløst ellers ville børnene opdage at han var en varulv.
Han tog fat i Kate's maske og rev den af, han tog fat i den med begge hænder og rev den i stykker da han altid havde afskyet folk der bar masker, især vis de gemte på indre smerter, minder der havde knust en eller noget.

Hendes brune hår lå lige ned af ryggen på hende, og hendes hud kunne mærke solens varme stråler der ramte hende. Hun havde fulgte efter Vincent bare for at se hva han lavede. Han var bare ligepludselig forsvundet. Hun sukkede endnu en gang og så en Menpyr stå på stranden og Vincent bag hende.
Eva var hurtigt henne ved dem, men dog stod hun en halv meter fra dem. Hun ville ikke forstyrre dem, men hun ville forsvare sin bror selvom hun vidste at han kunne klare sig selv. Hun gik et lille skrid tættere på dem, og vidste at Vince ville få hende til at stoppe vis hun ikke skulle tættere på. " Hej ?" sagde hun tøvende og så på dem begge to. Hun havde sin maske på, jeans og en rød bluse.

Kate mærkede slaget der haglede over hende, men alligvel stod hun som støbt til strandens bund, ikke en eneste bemærkning rislede over hendes læber, ikke en eneste, det var som om slaget aldrig havde været der, som om det aldrig havde eksisteret, men et kort sekund kom smertefulde øjne i syne bag hendes ellers så rolige ansigt.
" Vincet " Kate stemme sitrede og var lige ved at knække, " Tror du det her er hvad jeg vil, tror du jeg ser frem til at leve 184 år mere inden jeg kan ligge mig til at dø, specilet nu når du ikke kan rede dine egne tropper" hendes stemme var så lav at kun han kunne høre den.

En pige dukkede op på stranden og Kate drejede blikket mod hende *eva* "Hall'j Eva" hendes stemme var mild og rolig og det var tydeligt at hun ikke havde noget i sinde overhoved.

"Du har ingen ret til at være her, traktaten byder også menpyrer om ikke at komme ind til La Push da det er os, ulvenes, land!" sagde han og så køligt og rolig på hende og ville ikke diskutere særlig meget mere, men snart ville han blive agressiv og blive til en ulv som han altid blev til når han blev meget sur.
Han havde ikke hørt Eva og vidste jo heller ikke hun var hans lillesøster så han havde ikke helt hørt hende og så videre på Kate med et hadefuldt blik.


Han ville have alle manpyrer og vampyrer ud hvis de ikke overholdte traktaten med ulvene, ulvene overholdt jo traktaten, men vampyrerne overtrådte den tit men fik ingen straf hvilket Vincent syntes ikke var retfærdigt eftersom vampyrerne selv havde været med på traktaten.

Kate sendte ham et irreteret blik, blikket kunne havde fået en hver til at løbe skrigende væk, få dårlig samvittighed. Hun knælede ned og samlede et konkylie op.
Et nys undslap hendes læber, hun var ikke rask, hvilket hun ikke havde været i flere måneder, men efterhånden var der ingen, som tog sig af det, George var væk, hvilket betød at alt var blevet farveløs, hvis Vincet troede hun var færdig med at afreagere på ham, så tog han fejl.
Hendes ansigt lyste af koldhed, den koldhed man finder ved folk, som lige har mistet alt hvad der betød noget, alt som havde gjordt liver værd at leve.
" Lille Vincet, jeg går ikke gør jeg har været forbi kirkegården, og hvis du smider mig ud kommer jeg tilbage. Men prøv at bruge dit hoved ulv " Kate ved ikke nedladende som alle andre vampyrer, men i stedet var hun venlig, og ikke bare høflig venlig, narj hun snakkede til ham som om de var to ganske almindelig mennesker " Hørt noget om broderskab, telepatiske evener... Jeg havde forventet det holdt længere end til døden Vincet, men når du ikke kan finde ud af at gøre dit arbejde må jeg jo selv gøre det" hendes stemme var såret, det var tydeligt at hun ikke havde i sinde at lade ham koste rundt med hende, hvis ikke George var blevet dræbt under patrulje ville de havde bosat sig i Lá Push om nogle få måneder.

Kate lod hendes skridt lede hende, og begyndte at bevæge sig mod vejen til Kirkegården, alt alt for hurtig end hvad almindelige mennesker kunne.
En lille dreng brød ud af de små børns leg, og løb dirkete mod KAte, huns snurrede rundt, og hendes øjne lyste af en underlig glæde. " Fred" hun rodede den lille dreng i håret og tog ham blidt i hånden, inden hun tog ham op i hendes arme og svingede ham rundt