En bleg skønhed

Claire havde fundet sit indre barnlige sjæl frem. Selvom at det var lang tid siden at hun havde været barn. Over de 100 år vidste hun. Men alligevel føltes det nu dejligt at lege rundt i sneen. Hun fniste imens at der stadig var chance for at have det sjovt. Det var svært at tro at det var hende Volturi familien egentlig havde sendt afsted for at finde ud af noget om disse vareulve. Bare det at se hende lege rundt i sneen. Hun havde nogle stramme sorte bukser og en stor t-shirt. Hun havde ladet sin sorte hoodie med nogle vinger på ryggen, ligge op af en bænkeryg. Hun rettede af og til på sine læderstøvler, selvom at det overhovedet ikke var nødvendigt. Man skulle tro at hun frøs, men nej, hun var vampyr og vampyre frøs ikke. Men bare at se hende i sneen var vidunderligt. Selv vampyre syntes at hun var smuk på en eller anden måde. Hendes sorte hår var en smule kort, men alligevel glat. Sneen som dalede smukt ned fra himlen, landede i hendes hår og fik hende til at se endnu mere barnlig ud. De isblå øjne, der lignede at de var lavet af is, lyste barnligt op. Glæde. Da det var meget sjældent at se hende være på denne måde, var det helt specielt at se på. Denne tynde, men alligevel perfekte tøs, lege rundt? Hun havde også kun været 16 år da det var at hun var blevet forvandlet på en eller anden måde. Den barnlige latter lød let rundt omkring hende. Det var kun hende der var ude denne aften.. eller var det?

Claire hørte nogen spørge om noget og hun stoppede med det samme med at lege med sneen. Hun skævede lidt til denne fyr som jo også havde været med til mødet i skoven. Ham der drak dyreblod, hun smilte skævt, folk var anderledes fra hinanden og det var selvfølgelig iorden. Hun syntes bare ikke at det var særlig rart at tænke på at der var en der drak dyreblod. Hun sagde dog intet til det. ”Vil du ikke lege i sneen med mig?” spurgte hun med den sædvanlige meget uskyldige stemme. Men denne gang var der et strejf af barnlighed i det. Som om at det var en lille 10 årig man snakkede med. Det var underligt.. det var hende der havde ventet så tålmodigt på at de alle havde været færdige med at snakke med hinanden i skoven. Hende der havde været så alvorlig omkring det hele i skoven, dengang havde hun set ældre ud. Men nu? Hvor hun nærmest var dækket med sne, lignede hun enhver anden teenager, der lige havde lyst til at være barn igen. Men det var sødt at se på, især fordi at hun var så smuk. Hendes hud nærmest lyste op da sneen lå på hendes lyse hud. Hendes smil var helt hvidt og perfekt.. også barnligt denne gang.

”Alle vil da lege i sne med hinanden!?” grinte hun muntert og rullede lidt rundt i sneen. Hendes latter var det smukkeste nogen sinde, den perfekte klang lå i det. Det havde været det samme dengang hun havde været menneske. Alle beundrede virkelig hendes latter, men der var nærmest ingen der kunne få hende til at grine. Derfor var det altid sådan at mange prøvede at få hende til at grine. Endnu engang, kom en smule fra hendes fortid op i hende. Men hun sagde ikke rigtig noget da det var at hun fik dette flash-back. Man kunne heller ikke rigtig se det på hende. Hun så lidt på Kyo, da det var han sagde at han rent faktisk gerne ville, men bare stod stille. Hun sukkede og fik meget hurtigt lavet en snebold og kastede den i brystet af ham. Da det var at de var vampyre vidste hun at han kunne klare lidt mere end mennesker. Især fordi at han var alfa. Derfor kylede hun den meget hårdt igennem luften og man kunne overhovedet ikke nå at se at hun kastede den. Derefter splattede sneen ud på brystet af ham. Hun grinte muntert og klappede i hænderne. ”Sådan!” hun var ret så stolt af sig selv, hun prøvede bare at få ham til at være med til at lege i sneen med hende. Hun manglede en.

Claire fniste da det var at han kastede snebolden på hende og gjorde sig klar til en lille snekamp. Dog kunne hun ikke rigtig tage øjnene fra ham.. med de isblå øjne. Hun fugtede let sine læber og så ned på sine fingre derefter. Hvis hun havde været menneske var hendes hænder blevet en smule røde. Men det gjorde hendes ikke, hun var ikke menneske og det var hun på en måde også meget glad for. Da det var at han sagde at hun ikke var som andre vampyre, smilte hun blidt til ham og trak på skuldrende. ”Jeg er da glad for ikke at være som andre vampyre.. det er vel ikke en dårlig ting?” smilte hun skævt og blinkede drilsk til ham. Hun samlede med det samme noget sne op, samlede det til en snebold. Med det samme stoppede hun tiden og hun så på ham. Han stod helt stille og hun vidste at han ikke ville kunne mærke at tiden overhovedet stod stille, når hun startede den igen. Langsomt gik hun over til ham og tog snebolden ind under trøjen på ham, kyssede ham let på kinden for sjov og gik tilbage til sin plads og startede den igen. Hun fniste lidt.

”Bah!?” fniste hun da det var at han tog sneen ud i hendes hår. Hun kunne godt mærke på ham at han vidste at der havde været noget galt, men hun sagde ikke rigtig noget til det. Hun smilte bare skævt og lod til at have det sjovt sammen med ham. Hun kløede sig let i nakken og børstede sneen væk, selvom at det ikke gjorde hende så meget. Hun grinte muntert og løb meget hurtigt over til ham. Hun hoppede op på ryggen af ham og holdte sig meget godt fat. Hun grinet muntert da det var at hun var oppe på hans ryg. ”Sådan!” hviskede hun let i hans øre. ”Rid afsted!” fniste hun så og så sig lidt omkring. Der var overhovedet ikke nogen folk omkring dem og hun syntes at det ville være så hyggeligt bare at han løb afsted med hende på ryggen. Men selvfølgelig var der nogen vampyre der ikke ville finde sig i sådan nogle ting, så han kunne bare sige til hvis han ikke brød sig om det. Hun fugtede let sine læber imens at hun stadig var på ryggen af ham.

Hun lagde godt mærke til hvordan det var at han havde det med at hun var på ryggen af ham. Men det fik hende ikke til at slippe, hun ville have det lidt sjovt. Ikke fordi at hun ligefrem misbrugte ham til at ride på. Nej, det var for at have det sjovt med ham. Da det var at han løb afsted, kunne hun ikke lade være med at smile skævt og fnise engang imellem. Især da han vendte sig om for at løbe tilbage. Hun knugede sig let ind til ham, ikke på grund af at hun var bange for at falde af eller noget. Nej, det var bare for at vise ham at hun kun ville ham det godt. Da det var at turen var færdig, slap hun med det samme og hoppede elegant ned på jorden igen. Hun klappede let i hænderne af ham imens at hans øjne nærmest lyste op. ”Mange mange tak!” hun gav ham et varmt knus, selvom at det var lidt svært at give sådan et når man var vampyr. Hun kunne godt mærke på ham at han nærmest kun havde løbet afsted for hendes skyld.. eller måske havde hun bare misforstået det helt? Måske var der noget han skjulte hvor det var at han gjorde sig forpligtet til at ride afsted med hende på ryggen. Men hun tænkte ikke videre over det. Hun slap langsomt det kram hun ellers havde givet ham og lagde sig ned i sneen med et blidt smil hen over hendes læber.

Hun grinte muntert af det han spurgte om. "Du ved intet om mig!" sagde hun drilsk og lod tungen glide hen over sine læber. "Og nu ikke noget med at fortælle de andre at jeg er sjov!? Ellers tror de bare at jeg snyder dem omkring Volturi" fniste hun let og rystede på hovedet af det. Hun var ret så ligeglad med sådan noget ting. Folk kunne tage hende som hun var, hvis de ikke kunne lide hende kunne de ligeså godt lade være med at snakke med hende. Hun skævede lidt til ham og kunne godt mærke på ham hvad han ellers havde ment om så mange andre alfaer. Hun så de fleste alfaer som meget alvorlige. Undtagen Aro som hun havde haft det sjovt med, mange gange. Hun havde udbygget et virkelig godt kendskab til dem, Volturi familien. Hun anede ikke om hun overhovedet kunne gøre det med dem i denne by. For det virkede ikke til at de rigtig gad at snakke. Selvom at det rent faktisk var alvorligt med at få vareulvene ud. Hun havde trods alt fortalt om vareulvene til familien. Hun havde før kommet forbi dette sted og havde mærket denne underlige duft. Så det var ikke helt første gang at hun var der. Men første gang at hun overhovedet snakkede med folk heromkring.

Claire så lidt på ham og trak på skuldrende. ”Jeg tænker ikke rigtig på noget” hun smilte det rolige smil. Det var så lang tid siden at hun kunne lege med nogen på den her måde. Så lang tid siden at hun kunne snakke med en fyr på en ordentlig måde, uden overhovedet at være genert. Men sådan havde hun ikke været i lang tid. Hun havde mange gange holdt sig væk fra drenge fordi at hun mente at de ikke var det værd. På grund af at hun selv var blevet såret engang. Lige siden dengang havde hun bare droppet kærligheden for sin egen skyld. Hun var selvisk ja, tænkte på det der var godt for hende selv. Ikke andre.. sneen dalede let fra sky og landede let i hendes hår. Det var som om at sneen ikke gad at smelte, gjorde noget af hendes hovedbund hvid. Hun lagde mærke til at han prøvede at se hende i øjnene og med det samme mødte hun hans blik. Hun smilte blidt til ham, da det var hun godt kunne lide at holde øjenkontakt. Hun så let på hans grønne øjne og bed sig let i underlæben.

Hun grinte muntert. "Undskyld at jeg har sådan nogle kedelige tanker!? Det har jeg altid haft" hun smilte skævt til ham og lod tungen glide hen over hendes underlæbe. "Men sådan skal det jo bare være hvis man skal være en ordentligt alfa" blinkede hun drilsk og lænede sig tilbage i sneen. Bare for at mærke noget af det kølige sne, selvom at hun rent faktisk overhovedet ikke kom til at fryse af det. Af og til savnede hun rent faktisk at fryse. Så havde man en god undskyldning til at putte sig ind til en fyr. Selvom at hun rent faktisk ikke havde været den person da det var at hun var menneske. Kun én eneste gang havde hun oplevet det med en fyr og hun kunne huske hvor dejligt varmt det var. Problemet var bare at hun senere fandt ud af at fyren var den største idiot der nogen sinde havde levet på jord. Men hun glemte aldrig nogen sinde følelsen af den dejlige varme. Der var nogen følelser man kom til at savne.. som dengang man var menneske. Dengang at hun også var blevet til en vampyr, havde hun bare ønsket at hun var død ligesom hendes forældre. Men sådan ville skæbnen overhovedet ikke have det, nej. Hun skulle åbenbart leve dette lange vampyr liv. Nu hvor det var at hun havde levet i okay lang tid, havde hun rent faktisk ikke så meget imod at hun overlevede. Hun fandt ud af hvor fantastisk det var at være vampyr.

Claire fniste lidt da det var at han sagde at hun sagtens kunne tænke sjove tanker. Hun trak på skuldrende, ”jeg tænker sjofle tanker” smilte hun drilsk og en smule frækt. Hun kunne ikke gøre for at hun var på den måde. Hun var bare nærmest ligetil, men alligevel ret så tilbageholdende. Det var svært at se hvilken person det var at Claire var. For hun kom altid frem med nogle nye og spændene sider. Selv da det var at han rodede hende i håret? De fleste piger ville blive irriteret over det, men hun begyndte at grine. Håret ville alligevel ligge sig perfekt tilbage. Hun så på ham da det var at han lagde sig ved siden af hende og smilte blidt. Han var virkelig hyggelig at snakke med syntes hun. I stedet for alle de andre alfaer der virkede så opspændte over at snakke med hende. De sagde nærmest ingenting fordi at nogen af dem følte sig truet af hende.

”Du ved.. almindelige sjofle tanker?” grinte hun muntert og rykkede tættere ind til ham. ”De sjofle tanker som mennesker også sagtens kan rende rundt med” hun smilte lettere fræt, før hun lagde sig ned. Denne gang var hun lidt tættere op af ham og så op imod himlen. Hun sukkede og bed sig let i læben imens at hun tænkte lidt. Det var forvirrende det her, men meget sjovt. Han lod til at være en meget sjov fyr og en som hun sagtens kunne ses til lidt mere. Måske også efter at hun havde gjort sin ærinde her i byen? Så kunne det være at hun nogen gange kunne smutte forbi og sige hej. Hun tænkte lidt over det og endte med at være helt væk. Hun havde det nogen gange med at dagdrømme.