I wonder..

Emne: I wonder.. Tors Dec 24, 2009 2:00 am

Tid :: ca. 13.30
Dato :: 24/12-09
Sted :: Inde i den travle by - sidste udkald for juleshopping!
Vejr :: Sne-vejr - sneén daler forsigtigt ned.
Omgivelser :: Travle mennesker, men dog et par frydeglade julesjæle
Påklædning :: http://stylefrizz.com/img/emma-watson-burberry-fall-winter-09-ad-campaign.jpg

Amelia havde endnu engang efterladt sin datter hos børnehaven, da hun skulle have købt årets sidste julegaver.
Hun gik med et par poser i hænderne. Under hendes frakke havde hun mørke jeans på, der sad tæt op af benene. En sort-strikhue fyldte hendes hoved, og hendes mørke brune hår, hang løst ned under den.
Huen var snart ikke sort længere, da sneen gjorde den hvid - det samme med resten af hendes tøj. Hun ville købe en sidste ting til hendes datter - hun havde sendt alle gaverne til hendes familie i Danmark, som heldigvis lå langt væk fra Forks, så hun skulle ikke bøvle med at forklare så ung hun kunne holde sig - og alle hendes venner i Forks? Ja, dem havde hun ikke mange af. Hun var blevet bidt og voldtaget i Italien af en vampyr, så hendes datter var derfor menpyr. Efter tragedien i Italien var hun taget direkte til Volturrien, da hun tilfældigvis var på ferie i Volterra. Hos Volturrien havde hun fået at vide at hun kunne tage til Forks i USA, da der også var mange samlinger af vampyrer, som kunne hjælpe med hendes tilværelse. De sagde dog også at det ville være lettere at være newborn, når man var alfa, så det var hun taknemmelig for.

Amelia's skridt blev lige så stille dækket til igen af sneen, som havde haft en lang rejse og nu kunne ligge til. Hun smilte lidt over det, og gik langsomt videre - Amelia var ikke stresset.. det var hun aldrig.

Emne: Sv: I wonder.. Fre Dec 25, 2009 10:08 pm

Claire gik lige pludselig ved siden af hende med et skævt smil over sine læber. "Gaver?" spurgte hun roligt, selvom at hun godt vidste at hun havde en datter. Men alligevel havde hun det nogen gange med at spørge, så folk selv kunne svare. Claire vidste sådan set alt om de personer hun ville vide noget omkring. Nogen gange kunne det irritere andre folk, men sådan var hun bare. Desuden var hun langt bedre end alfa vampyre, men alligevel viste hun det ikke på nogen måde. Man kunne bare mærke det. De fleste vampyre prøvede at holde sig gode venner med hende. Men hun regnede ikke med at dem i Forks var på den måde. For de fleste virkede som dem som gerne ville holde sig for sig selv og derfor ikke rodede sig ud i problemer. Så derfor kunne de ikke rigtig se nogen mening i at komme op og toppes med Claire. Hun fugtede let sine læber imens at hun gik med elegante skridt ved siden af Amelia. De havde mødtes før, dengang i skoven. Det havde været hyggeligt, men lige nu tænkte Claire overhovedet ikke på det. Hun tænkte bare på at hun gerne ville lære Amelia lidt mere at kende på en eller anden underlig måde.

Claire var iklædt nogle stramme sorte bukser, en løs top som også var ret sort og en hoodie. Udover det havde hun nogle sorte læderstøvler som sørgede for at sneen ikke kunne snige sig ned til hendes fødder, selvom at sådan noget overhovedet ikke var nødvendigt, så hun det ikke behageligt at gå i våde sokker. Hendes sorte hår hang elegant ned af hendes skulder og sneen smeltede meget langsomt når den landede på det smukke hår. Hun kunne mærke alle de stirrende øjne da de kom gående. De begge var jo meget kønne og sådan noget kunne man ikke rigtig løbe fra.

Emne: Sv: I wonder.. Lør Dec 26, 2009 1:47 am

Amelia havde godt lugtet Claire. En lugt man ikke kunne tage fejl af, da hun havde lugtet Claire mange gange, og at hun havde en meget speciel lugt. Hun var jo trods alt også over-alfaen.
Hun smilede, "Ja.. de sidste inden i aften", hun kiggede kort over på Claire med et venligt smil - Amelia var altid i en høflig og imødekommende tone, og blev sjældent vred, utålmodig, eller fornærmet.

Men hvis hun følte ubehag ved en situation, så sørgede hun for at skjule det, selvom hun blev mere stille. Og hvis man så meget som kiggede på hendes kæreste datter, uden at blive anerkendt af Amelia, så blev hun vred. Sindsygt vred. Hun ville aldrig nogensinde dræbe en person, om det så var et menneske, en varulv, vampyr eller andre skabninger, så ville hun aldrig nogensinde gøre det, selvom hun nogle gange havde lyst. Nogle ville nok mene at Alfa ville være spildt på hende, da hun ikke ville bruge det på dræberier, men hun så det selv som en god ting at hun ikke ville dræbe nogen, da det kunne skabe andre synspunkter blandt blandt alferne. Dog drak hun menneskeblod, også selvom hun ikke var vild med tanken om at dræbe uskyldige mennesker. Men for det meste dræbte hun folk, der var i færd med at udøve ondskab - og det var for det meste om natten.

Amelia smilte stadig, hun vidste ikke noget om Claire, og ville forsøge sig i at lære om hende. "Har du nogen at give gave til?", et menneske ville sandsynligvis tage det som en fornærmelse, for det kunne lyde som om at Amelia ikke troede at Claire havde nogen venner. Dog vidste hun at Claire forstod det korrekt, da Amelia vidste at Claire var ældre end hende, og havde mere erfaring, og sandsynligvis ikke havde mere familie tilbage.

Emne: Sv: I wonder.. Lør Dec 26, 2009 2:12 am

"Til din datter ikke sandt?" hun havde godt hørt at hun havde en datter og hun regnede med at det var en Menpyr, siden at Amelia selv var en vampyr? Hun anede ikke hvordan damen overhovedet havde fundet ud af hvordan det var at man fik et barn. Claire selv havde overhovedet ikke tænkt sig at få et barn. Men det var jo heller ikke sikkert at Amelia havde haft lyst til at få et barn på en eller anden underlig måde? Nogen gange var der jo nogen der fik børn, ved at blive voldtaget.. eller måske bare glemt at bruge kondom? Men det lød mere som en mennesketing, hun vidste at hvis vampyre skulle få stillet deres lyster, behøvede de overhovedet ikke at bruge kondom. "Jeg har fået at vide at hun er smuk?" hun vidste at der mange gange var nogen der kunne blive lidt sure over at man lød lidt for intereseret på deres børn. Men sådan var Claire bare. Hun var naturligt nysgerrig. Hun kunne meget vel minde om Aro fra Volturi klanen, de begge var de mest nysgerrige personer nogen sinde.

Da det var at Amelia stilte hende dette spørgsmål smilte hun blidt. "Jeg hverken modtager eller giver gaver.. det er heller ikke et problem når man har været alene i flere år nu" sagde hun roligt og grinte lidt. "Men Aro sagde at der ville være en lille juleoveraskelse når jeg kom og besøgte dem igen.. problemet er nok bare at det ikke bliver idag jeg besøger dem" sagde hun roligt. Der var nu også meget langt til Italien herfra Forks af. Hun havde overhovedet ikke noget imod at der ikke var rigtig nogen der holdte af hende på nogen måder. Der var ingen der sådan rigtig kunne gøre sig venner med hende fordi at hun var så anderledes. Hendes humør skiftede altid og det var som om at der kom en ny person i hende mange gange. Som om at hun var flere personer på en gang. På den måde var det bare generelt svært at lære hende at kende, på grund af de mange personligheder. Men heldigvis denne dag, juleaftens dag, var der hvor hun rent faktisk var i det gode humør. Også hele december måned havde hun haft det bedste julehumør nogen sinde på en eller anden underlig måde. Men når det kom til stykket kunne hun sagtens være alvorlig. "Men jeg må indrømme at det nu er godt at jeg ikke giver gaver.. det ville være alt for dyrt for mig at give gaver" grinte hun muntert og så lidt på Amelia. "Hvilke personer er det du giver gaver dette år?"

Emne: Sv: I wonder.. Lør Dec 26, 2009 3:11 am

Hun kunne ikke lide at folk snakkede om hendes datter, især når Amelia aldrig havde fortalt nogen om hende, da hun kun havde haft Elizabeth i 3 måneder, og at hun heller ikke kendte nogen, som hun ville kalde venner, her i Forks. Men alligevel var der et eller andet over Claire, som gjorde at Amelia ikke tog det så tungt. Måske havde det noget med Claires milde ansigt at gøre? Eller også var det den måde hun snakkede på? At hun tog tingene stille og roligt og ikke dømte folk, på hvad det så ud som om, men ventede til at kende sandheden, for hun dømte dem. Måske var det det, der gjorde at Amelia slappede af i hendes selskab, og ikke blev sur. Måske kunne det også være at hendes underbevidsthed vidste at Claire til hver en tid, kunne skade Amelia, værre end Amelia kunne skade Claire, da hun jo var meget ældrer og stærkere end hende.
Selv, gættede Amelia at det havde noget med Claires dømmekraft at gøre.

"Jo, til min datter..", hun smilte imødekommende, "Og ja, hun er meget smuk.. Hvem har du fået det at vide af?", spurgte hun blidt.
Amelia lyttede til, hvad Claire sagde om gaver, og smilte og grinte, når der skulle grines og smiles.
Hun blev endnu mere opmærksom da hun nævnte Aro. Aro var den afslappede af Volturri, som fortalte Amelia at hun skulle flytte til Forks.
Hun blev overrasket over at Claire spurgte så meget, men det gjorde hende ikke specielt, nu når det var Claire, og den vampyr hun havde set mest til, her i Forks.
"Kun min datter - og så min familie og venner i Danmark.. Hvor jeg er opvokset", hun smilte, og vidste egentlig ikke om det var specielt smart sådan at fable op om hvor hun var fra, hvis nu en gang hun fik nogle fjender, hvilket ville blive svært for Amelia, medmindre de gjorde noget ved hendes datter.

Emne: Sv: I wonder.. Lør Dec 26, 2009 3:24 am

Claire lagde med det samme mærke til hvordan det var at hun havde det med at snakke om sin datter. Men sådan var det jo mange gange med mødre? Det kunne jo ske at barnet måske blev bortført på en eller anden underlig måde. Nu havde Claire så godt nok ikke selv nogen speciel ønske om at bortføre dette barn som hun havde. Hun var i det hele taget ikke så vild med børn overhovedet. Eller... hun elskede at se den måde de smilte på. Den måde de kunne være så glade for alle og enhver. Især de lys der nærmest strålede ud af deres øjne når de var glade. Hun skulle engang selv passe på et barn, pludselig kom noget af hendes hukommelse tilbage, men man kunne hverken se eller mærke det på hende overhovedet. Det overraskede hende bare at hun lige pludselig kunne huske noget af det, bare ved at tænke på hvordan børn var. På en eller anden måde holdte hun nu af børn. Men menneskebørn havde hun det med at se lækkert på. De var altid så friske og sunde sådan nogle børn og de havde jo endnu ikke begyndt at ryge eller sådan noget nej.. de var rene. Hun rystede lidt tankerne fra sig, nu var hun her og hun kunne endelig tale med en vampyr sådan rigtigt. Selvom at hun ikke kendte Amelia så meget, var hun nu ok med at snakke med hende. Måske fordi at hun vidste at de var på samme side?

”Tja.. man høre jo sådan lidt her og der.. især når det er man går igennem sådan en lille by.. det lader nærmest til at de fleste snakker med hinanden?” smilte hun blidt. Hun tænkte også meget på det med at der gik meget sladder igennem byen. Hun vidste overhovedet ikke af hvilke folk det var at hun overhovedet kunne stole på af dem i byen. Hun kunne nok mest stole på vampyrene, hvilket hun altid havde gjort igennem tiderne. Aldrig nogen sinde havde hun sat sin tillid på et menneske og hun regnede heller aldrig nogen sinde med at gøre sådan noget. Hun anså ikke mennesket for andet end føde. Menpyre duftede på en eller anden måde også godt, men hun havde ikke rigtig tænkt sig at spise dem, da hun mente at de var på samme side af en vampyr. Når der bare var en smule vampyr der flød i årene på en, mente hun ikke at hun skulle gøre det fortræd. Men kun hvis det var at hun var nødt til at bruge selvforsvar. Da det var at hun nævnte at hun havde en familie i Danmark så hun lidt på hende. ”Er det ikke et meget lille land.. langt herfra?” spurgte hun roligt. Hun vidste at de fleste newborn vampyre, flyttede meget langt væk fra deres familier når det var. På grund af at de ville være sikker på at de ikke gjorde dem fortræd. Så det overraskede hende ikke rigtig at hendes familie var så langt væk. Men hun tænkte lidt på hvor ærgeligt det hele egentlig var. Den eneste tid hun brugte på sine forældre dengang hun levede.. var nærmest aldrig? Og lige pludselig blev de myrdet af en meget sulten vampyr. Hun sukkede lidt over tanken, men så så igen på Amelia. Pludselig kom mere af hendes hukommelse tilbage. Det var dog helt utroligt.. siden at hun var ankommet til Forks var hendes hukommelse kommet tilbage meget hurtigt.

Emne: Sv: I wonder.. Lør Dec 26, 2009 3:42 am

Hun skar ansigt. Normalt ville man se fjoget ud, når man skar ansigt, men siden Amelia var vampyr, så det faktisk kønt ud.
"Jeg forstår ikke.. Jeg har højest været her i 3 måneder, har kun snakket med dig, alfa-vampyrene, og nogle mennesker i butikker og i min datters børnehave.. Så hvordan ville folk kunne vide det?", spurgte hun skeptisk, men i en blid tone. Det var med vilje hun ikke nævnte sin datters navn. Hun følte sig svagt utilpas, men hun lagde det bag sig, og kiggede spørgende på Claire. Hun var ikke sur, hun var bare nysgerrig efter at finde ud af det, siden at hun var så ny i byen, og at vampyrene sjældent snakkede med mennesker, og hvorfor skulle menneskene også fortælle om Amelia og hendes privatliv?

Hun smilte, da Claire snakkede om lille Danmark.
"Jo, Danmark er et lillebitte land i Europa", hun smilte, "Så det er mærkeligt at komme til store USA.. I Danmark hører vi meget om USA, og mange vil gerne på oplevelsesrejser - hvilket jeg har bildt mine forældre ind at jeg er..", hun smilte, og kom egentlig til at tænke på hendes familie. Når engang hun var 100% sikker på at hun kunne styre sin tørst, så ville hun besøge dem.. alene. Men det måtte ikke vare for længe, da de nok ville undre sig over at hun så så gammel ud, og at de ville spørge hvem faren var til hendes datter, hvilket Amelia ikke kunne svare på.

Emne: Sv: I wonder.. Lør Dec 26, 2009 3:54 am

Hun trak lidt på skuldrende og kunne godt mærke hvordan det var at Amelia reagerede på at der var mange der havde talt om hende. Men alligevel, menneskene snakkede også en del om de andre vampyre. Det var svært at være meget køn i sådan en lille by. Måske var det på grund af at det havde noget med den Cullen familie der havde boet her? Hun havde kun hørt om det.. ligesom alle de andre sladder der kørte igennem Forks. Heldigvis var der ingen der overhovedet snakkede omkring vampyre eller vareulve, de troede selvfølgelig ikke på sådan nogle ting. ”Jeg aner ikke hvorfor det er menneskerne lige præcis skal have det på den her måde.. de bryder sig bare specielt ikke om nogen der er sådan lidt anderledes..” hun fugtede let sine læber imens at hun tænkte lidt over det hun ellers skulle sige. Hun var ikke så meget til det med at berolige folk eller hun var i det hele taget ikke god til det med andre personer. Hun havde nærmest levet hele sit liv helt alene.. så derfor var hun ikke specielt særlig god til at snakke med andre personer.

”Oh..” smilte hun stille, da det var at Amelia kom med forklaringen. Claire syntes at Amelia nærmest fortalte hende alt hun ville få at vide. Som en stor åben bog. Men det var nu vidunderligt at der var nogen der gad at snakke med Claire syntes hun. At der var folk der gerne ville snakke med hende og fortælle om deres liv. Men Claire var heller ikke sådan en person der sagde noget videre. Nej, hun holdte sine informationer for sig selv. Desuden virkede det som om at Amelia ikke var sådan overfor alle børn. Som om at det var helt nyt for hende at fortælle så meget om sig selv. Men Claire sagde ikke så meget da det var at hun forklarede hvad det var hun havde sagt til sine forældre. ”Så det vil sige at din familie er mennesker?” spurgte hun roligt. Det spørgsmål kunne hun overhovedet ikke holde tilbage af en eller anden grund.

Emne: Sv: I wonder.. Lør Dec 26, 2009 8:06 pm

"Ved menneskene vi er anderledes?", spurgte hun og forstod ikke rigtig. Hendes tone var meget ren, og hun spurgte på en pæn måde - som hun altid gjorde. Selvfølgelig vidste hun at de undrede sig over vi var så smukke, og at vi ikke spiste, i hvert fald ikke når menneskene var der, men alligevel, de burde da elske vampyrene for at være så smukke - de bliver jo tiltrukket af vampyrenes lugte og udseende og sådan. Bortset fra dem i reservatet. Hundende. Hun havde ikke hørt det helt store om varulvene, men vidste at de i hvert fald ikke kunne lide vampyrer, og så var det jo forudbestemt at en alfa-vampyr heller ikke kunne lide dem. Hun sukkede, hvorfor kunne der ikke bare være fred over det hele? Men alligevel, vampyrer drikker jo menneskeblod, og så kan de jo ikke leve i harmoni med menneskene.

Hun smilte svagt, "Ja.. hele min familie er mennesker.. Jeg blev bidt i Italien..", hun skar ansigt, dog ikke lige så meget som før. Hun kom til at tænke på hvor megen smerte der var på den tur - skrækkeligt - hun kunne næsten ikke holde ud til at tænke på det.

//Jeg kan ikke lige komme på mere.. har lige skrevet dansk-stil xD//

Emne: Sv: I wonder.. Søn Dec 27, 2009 6:34 am

”Jeg mente anderledes med at vi er langt kønnere end dem” blinkede hun drilsk og fniste lidt af Amelia. Det var nu OK at snakke med hende syntes hun. Claire var også den person der meget let kunne komme til at snakke med folk, når hun endelig ville snakke med folk. Mange så hende også som den udadvendte person. Men alligevel, hun rejste sig så meget rundt at hun aldrig nogen sinde kunne have et rigtigt venskab med nogen. Derfor nød hun at kunne snakke med nogen, så godt som hun nu kunne. Selvom at hun virkede som den person der kunne overleve at være alene, vidste hun at ikke alle personer kunne være alene for dem selv. Og sådan var Claire bare. Men dog kunne hun sagtens overleve ikke at snakke med nogen i flere måneder. Hun syntes bare at det var hyggeligt at kunne snakke med folk. Hun lod tungen glide hen over hendes overlæbe endnu engang. Hun lagde selv ikke mærke til det fordi at det bare var en vane hun havde haft i lang tid.

”Yearh det kunne jeg så gætte mig til” smilte hun skævt. Det var ikke omkring det med at hun var blevet bidt i Italien. Men det at hendes familie var mennesker. Siden at hun havde forklaret at hun havde sagt til hendes forældre at hun var i USA for at have en oplevelsesrejse. Det måtte godt nok være en meget lang oplevelsesrejse for hende så, hvis hun havde været et menneske. ”Hvor lang tid er der sådan cirka til at du kan besøge dem?” spurgte hun roligt. Hun vidste man ikke kunne give en bestemt dato. Men man kunne prøve at gætte sig lidt frem. Hvilken måned eller sådan noget. Hun forventede sådan lidt at Amelia vidste hvad det var at hun mente. Men måske var det ikke på den måde? Siden at Forks var sådan en lille by, havde de måske heller ikke et udvidet ordsprog? Hun vidste dog intet.

Emne: Sv: I wonder.. Man Dec 28, 2009 2:48 am

Hun rynkede panden, "Nårh..", hun fnøs, "Folk kan ikke lide os fordi vi er smukke?", hun snakkede hele tiden i en venlig, blid tone. Hun kunne ikke lide at lyde selvglad, men hun ville heller ikke lyve: Vampyrer var bare generelt smukkere end mennesker, og det kunne man jo ikke gøre noget ved.
Hun sukkede lavt, det ville være meget nemmere stadig at være menneske, for selvom hun levede evigt, levede hendes datter knap så længe. Hun vidste ikke præcist hvor længe, for hun havde ikke snakket med andre end Volturrien, og de ville ikke fortælle det.

"Det ved jeg ærligt talt ikke.. Det varer nok ikke alverdens tid..".
Hun vidste ikke at hun ville blive bidt, men hun vidste at der ikke kunne være noget mere smertefuldt end at være gravid med dét barn. Så hun var på en måde forberet til at blive vampyr, da hun vidste at der var noget meget overnaturligt over ham 'manden' og barnet. Hun overvejede om hun skulle spørge Claire om alle de ting hun var i tvivl om, vedrørende vampyrer, men alligevel var det måske lidt for privat at snakke om, og måske gad Claire ikke snakke om det?

Emne: Sv: I wonder.. Man Dec 28, 2009 3:03 am

Hun trak lidt på skuldrende af det hun sagde. Det var vel på grund af det? Menneskerne følte sig truet på grund af at de forholdte sig så smukke i lang tid. Det var derfor at man ikke kunne være i en lille by i særlig lang tid, før folk ville lægge mærke til det. Det var derfor at hun ikke havde de store planer om at være her. Allerede nu var hun blevet kendt som: 'en af dem'. Det var underligt, for hun var aldeles ikke en af dem? Hun var anderledes og det vidste hun, ligeså godt som de andre vampyre også burde vide det. Man kunne mærke på hende at hun var anderledes på en eller anden underlig måde. Bare den måde hun snakkede på, den måde hun var på, også hendes evne som ingen overhovedet kendte noget til, lige i dette øjeblik. Hun fortalte også meget sjældent hvad det var for en evne det var at hun havde.

”Du skal vide at de I hvert fald ikke har alverdens tid” sagde hun roligt. Det var ikke en trudsel til at hun ville dræbe hendes forældre. Nej, hun gik ikke så meget ind for at komme dårligt ind på andre, som hun rent faktisk skulle arbejde sammen med på en eller anden underlig måde. Hun ville bare gerne fortælle at det kunne være at vampyre levede så længe som de nu ikke fik for mange fjender. Men sådan var det bare ikke for mennesker. På et eller andet tidspunkt skulle de i hvert fald dø. Hun tænkte meget selv på sin familie. Dengang hun selv var menneske. Hun havde aldrig nogen sinde tænkt over hvordan det kunne havde været hvis hun havde snakket mere med sine forældre. Først da det var at de blev dræbt, kunne hun mærke hvor meget de egentlig havde betydet for hende.