The Sea

Tid:23:36
Vejr:ice cold,fri himmel, stjerner over det hele, og ingen måne!
Sted:La push strand!?
Årstid:vinter
Omgivelser:kun Felicia.
Skikkelse:menneske

Felicia sad bag en stor sten, ned ved stranden.Hun kiggede ud over havet,
og lyttede til bølgerne der blidt slog mod bredden. Hun elskede lyden og duften
af havet, for den mindede hende om hendes far. Hun kiggede stille op på himlen
og betragtede de mange stjerner, med sine, dybe,mørkeblå øjne.
Hun forstod ikke hvad der var så specielt dem. Hun kunne ikke se det smukke, eller
magiske ved dem. De var jo bare lysende pletter på en sort baggrund! eller var de?

Michael havde vandrede rundt i godt og vel nogle timer og var endt på stranden igen.
*Jeg er vel bare rimelig dårlig til at finde rundt* tænkte han med et lille smil.
Han tog en dyb ind snusen og kunne lugte en varulv ikke så langt væk.
Langsomt satte han kursen hen imod lugten for at finde ud af hvem det var.

Fe fik færten af..varulv..eller var det vampyr?
Hun rejste sig op og vendte sig hen i mod duften og kiggede
hen imod der hvor duften kom fra. Hvis det var en vampyr,
ville han ikke være her..Og hun havde hørt om meget fø mennesker
som var hybrider!..Kunne dette virkelig være en af dem?

Han rynkede lidt brynene da der pludselig dukkede et hoved op over stene.
"Hey?" sagde han lidt forvirrede over hendes ansigts udtryk.
*Helt sikkert en varulv...* afgjorde han inde i tankerne.

"hej..Hvem er du?"spurgte hun nysgerrigt og kiggede
på ham med nysgerrige øjne,og sit skæve smil der
var en smule drilsk, som altid. Hun tog ham hurtigt i
betragtning og vidste ikke om han var stærkere end
hende, hvis han virkelig var en blandning mellem
varulv og Vampyr..han ville vel være lidt psyko
med vampyr OG varulve evner+styrke

"Hvis du siger hvem du er, siger jeg hvem jeg er" sagde han med et drilsk smil selv.
Michael kløede sig lidt i hovedbunden og satte sig ned på sandet.

Hun smilede drillende"listen sweety, når jeg spørger først, så svarer du
først, og bagefter svarer jeg på samme spørgsmål!"sagde hun med et drilskt
blik, og gik hurtigt, og alligevel langsomt, over til ham, og satte sig overfor ham,
omkring 2 meter væk og kiggede på ham med sit drillende smil

"aaaah... Snyd" mumlede han og grinte med et stort smil.
Michael begyndte at tænke lidt over det.
"Du kan nok lugte at jeg er en Hybrid" sagde han med et smil til hende og lod det være sit svar.

Hun kiggede på ham med et smil"Så du kender til alt det mærkelige?"spurgte hun
med et skævt smil. Hvis han vidste hvad en hybrid var, måtte han da også vide at
der fandtes varulve og vampyrer!"jeg er..et rovdyr"sagde hun med et drillende blik,
som også var en smule frækt

"Jo... Men ikk helt" sagde han med et drillende smil.
"Jeg kender jo ikke dit navn endnu" drillede han hende og lod sig dumpe om på ryggen for at kigge på stjernerne.

"Så du ved godt hvad jeg er?"spurgte hun med sit kække smil.
Hun kiggede lidt på ham"og jeg kender heller ikke dit! Noget
for noget, sweetheart!"Sagde hun med et drilsk grin.Og kiggede på ham.
Hun gad ikke at ligge sig ned på ryggen og kigge på dem,
hun følte ikke noget specielt for dem.

"Michael" sagde han og smilte lidt over hende.
Hun virkede ikke som alle de andre varulve han havde mødt... Måske lige bortset fra Rose...

"Mit navn er Felicia"Sagde hun med et smil og vendte blikket ind mod den stille skov.
"Så hvad laver du herude, så sent?"spurgte hun med et drilsk smil, og betragtede ham
kort inden hun kiggede ind mod skoven igen

"Hyggeligt at møde dig" sagde han og satte sig op på skulderene.
Michael kiggede lidt på hende før han også kiggede imod skoven.
"Er der noget interessant?" spurgte han og gennemgik minderne fra de fugle han havde drukket blod fra som havde fløjet rundt her.
*Nix... Fuglen ved intet om den her del af skoven...* tænkte han irriteret.

"Jeg synes bare den er lidt for stille i dag"sagde hun med et smil
og lyttede efter med sin skarpe hørelse men kunne intet høre som
var unormalt*måske er natte dyrene bare taget et andet sted hen i dag!?*
Tænkte hun

"Ja... Det er sandt" sagde han og kiggede på hende med et lidt undrende
blik og hurtigt kiggede han på skoven igen. "Er du da vant til at den larmer?" spurgte
han hende lidt undrende over det. *Det er jo nok bare mig der skræmmer dem væk*
Tænkte han lidt langsomt.

"Jeg er vant til at nattedyrene begynder at pusle rundt nu!
der er lige så meget liv i skoven om natten, som om dagen"
Sagde hun og med smilede til ham. Hun lagde armene rundt om
benene og betragtede ham stille

"Virkelig?" spurgte han og kiggede nu også på hende.
Det virkede da lidt underligt. "Hvor længe har du da boet her?"
Spurgte han hende lidt forvirrede.

"tja i en uges tid nu"Sagde hun med et smil."Jeg bor midt inde i skoven,
så jeg kender dens lyde rimelig godt"Sagde hun med et drillende smil.
Hun rejste sig hurtigt op og strakte sig. Hun var blevet en smule træt men gad ikke
i seng.

"Hvis jeg keder dig skal du bare sige til..." sagde han med et smil og kiggede
på hende med et lille grin.
"Hvorfor bor du i skoven?" Spurgte han hende forvirrede mens han undrede sig om hun virkelig mente.

Hun lo stille"jamen det gør du skam ikke"sagde hun med et smil.
"hvorfor jeg bor i skoven? tja, jeg er jo varulv, og jeg holder af skoven!"
Sagde hun med et smil og tænkte på sin træhytte oppe i et af de gamle træer

"Godt ord igen" grinte han og kiggede igen ind imod skoven.
"Så kan jeg vel komme på besøg en af dagene?" spurgte
han med et stort smil til hende.

Hun grinede stille"Du kommer bare"Sagde hun med et drillende smil.
"hvis du altså kan finde det"Sagde hun med et drillende glimt i øjet.
Hun fandt en elastik frem og satte sit hår op i en hestehale.

"tjooooh... Jeg kender da en metode, men jeg tror ikke du vil bryde dig om den"
sagde han bare med et venligt grin,

Hun kiggede nysgerrigt på ham"må jeg høre denne metode?"spurgte hun
med et bredt, charmerende smil og lænede sig lidt tilbage og støttede sig
på sine håndflader. Sandet mellem hendes fingre var koldt, men blev hurtigt
varmt pga. hendes høje temperatur.

"Nej, jeg siger det ikke" sagde han
langsomt. Han nikkede lidt over det.
"Hvis jeg sagde det, ville du ikke være så venlig" sagde han bare
som om det besvarede alt.

Hun kneb øjnene sammen, og prikkede ham på brystet.
"Sig det eller jeg..."hyun tænkte sig lidt om"eeeller jeeeg...
Ja jeg gør i hverfald noget ondt hvis du ikke siger det"Sagde hun
med et drillende smil

"Du vil også gøre noget ondt hvis jeg sagde det..."
Grinte han lidt og kiggede stadig på hende med et hævede øjenbryn.

"Nej jeg ville ej! Sig det nuuuuu..bebe"Sagde hun med et drillende grin.
"nu har du vakt min nysgerrighed, så jeg plager dig liiige indtil du siger det"
Sagde hun med et stort,drillende, angel smile

"Okay... Men du må love mig at du ikke vil overreagere"
Sagde han og tog fat i hendes finger.
"Du lover ikke at overreagere?" Spurgte han hende

//Sorry, men skal logge... //

"I promise!"Sagde hun med et glad smil,
og var meget tilfreds over at hun havde
fået sin vilje.

"Okay" sagde han hurtigt.
En hurtig rystelse i hans arm som holdte hendes finger.
Pels sprang frem ud af hans hud og hans negle blev lange og skarpe.
Et hurtigt prik i fingeren og en smule blod sprang frem, ikke meget, måske bare en lille dråbe og ikke i blommen.
Hurtigt tog Michael fingeren op og slikkede blodet væk.
Hendes minder fra de sidste to uger sprang frem i hans hukommelse og han kiggede på hende.

Hun fik et chok og kiggede overrasket på hvad der skete. Hun havde selv en evne,
nemlig evnen til at folk ikke kunne bruge deres evner mod hende. Hun var som et slags
skjold(ligesom bellas evne xD) hun kiggede nysgerrigt på ham"Smager jeg godt?"spurgte hun
med et drillende grin


//du vil ikke kunne se hendes minder da hun har et skjold om sig ligesom at Edward ike kan læse bellas tanker, og Aro heller ikke kan se alle hendes tanker, gennem hele hendes liv xD//

//Men det er jo hellere ikke en rigtig evne xD//

"Nej... Og Ja..." sagde han langsomt og kiggede på hende med
et forvirrede blik. "Dine minder er slørede... Eller et eller andet..." sagde
han forvirret over det. Hendes minder forsvandt ligeså hurtigt som de var dukkede op
og han kiggede forvirrede på hende.

//jo det xD du kan ihvert fald ikke se noget xD spørg selv Claire xD *at blive meeeget stædig? xD//


Hun lo stille"Jeg er et slags skjold mod andres evner!
De virker ikke på mig"Sagde hun med et skævt smil.
"Men du må da gerne se hvor jeg bor..hvis du tør!"
sagde hun med et drillende smil og kiggede betragtende
på ham

"Jeg tør en masse" sagde han grinende og lod sin hånd langsomt blive sig selv igen.
Michael kiggede bare på hende med et grin over den måde hun
opførte sig på. "Det siger du ikke..." sagde han lidt tørt og
fik det lidt dårligt over at ha bidt hende.

//Hun har selv sagt at Hybrider ikke har evner, det er bare et medfødt talent xD//

//men hun er stadig imun overfor alt psykisk indtrængen i sind osv xD //


Hun lo stille"Det må du jo bevise før jeg tror dig"sagde hun med sit drillende smil.
Hun rejste sig op"Hvor hurtig er du?"spurgte hun med et bredt smil.
Hendes finger var allerede helet igen, og man kunne intet se, at der lige før havde været
en flænge i den.

//Deter jo heller ikke psykisk indtrængen... Det er noget andet som jeg ikke lige kan forklare...//

"Rimelig hurtig vil jeg selv sige" sagde han med et smil.
Han kunne godt løbe hurtigt, spørgsmålet var om hun
kunne gøre det (xD)

hun kiggede på ham med et drillende smil"Nu udfordre du mig vel ikke, vel?"spurgte hun drillende.
Hun var en hurtig løber og kendte denne skov, lige så godt som resten af flokken. Hun havde lært
at gøre sig i et med naturen.
Hun smilede drillende"men hvis du regner med at kunne holde trit med en omega varulv, så må vi
jo hellere se om det er sandt eller falsk, ikke?"Spurgte hun drillende. Hun gik om bag en sten, tog sit
tøj af meget hurtigt, bandt det om benet og forvandlede sig med det samme. Hun sprang hen over hovedet på
ham ind i skoven bag ham. Hun var gigantisk stor, 5 gange større end normale ulve, og alfa-hannerne var endda
større end hende

"Jo jeg gør!" råbte han efter hende og løb selv lidt at vejen. En hurtig rystelse i hele kroppen og han forvandlede sig.
Den høje, halve og muskel pumpede ulv løb direkte efter hende, udelukkende efter lugt.
Hurtigt var han et par meter bag hende og han grinte lidt et ulve grin.
Den lettere brune pels gjorde ham nærmest til en del af skoven.

Hun hylede højt og sneen kastede sig til siden hver gang hendes gigantiske poter ramte den.
Hendes krop sik sakkede smidigt ind mellem alle træerne, da hun var så vandt til at løbe hurtigt
i en skov. Hendes hoved var sænket i jagt position og hendes skuldre var spændte. Hun kunne lugte
det ny savede træ, hendes hytte var lavet af, og efter få sek sprang hun op mod en veranda oppe i et træ, hvor en træhytte hang. Hun nåede at forvandle sig inden hun ramte verandaen, og tog hurtigt tøjet af benet og tog det på igen. Hun kiggede grinende efter ham for at se om han kunne følge med.

//Skal logge... Sorry//

Michael kom vandrende hurtigt frem og kiggede forvirret rundt efter hende før han igen fangede hendes duft. Han vendede sine nu mørkebrune øjne mod hende og smilede et ulveagtigt smil. Han tog et lille tilløb og hoppede op imod hendes verranda.
Hans bukser var stadig på ham, selvom han var forvandlet og de var kun lidt revet i efter en hurtig tur igennem tjørnebusken. Han forvandlede sig tilbage med et stort grin. "Det har du nok ikke set før?" spurgte han hende og lod sig falde sammen på hendes veranda mens han kiggede rundt omkring.